Arrangement

Rapport fra affaldsindsamling 2025

DN Fredensborg organiserede affaldsindsamling 6. april
155 kg affald blev indsamlet søndag i Nivå og Kokkedal, da Danmarks Naturfredningsforening havde arrangeret forårsrengøring i naturen over hele landet. Bidraget fra vores lokalområde skyldtes en god indsats fra Fugleværnsfonden som samlede ind på strandengene og de lokale medlemmer af DN, som havde arrangeret indsamling omkring Kokkedal Station, i Jellerød Have, i Lergravene og på Nivå havn; her havde DN og Nivå  Bådelaug slået sig sammen for at gøre en fælles indsats på havneområdet. Bådelauget havde sørget for en præmie til den, der samlede mest ind - vinderen fik et insekthotel med hjem.

I Kokkedal havde byrådsmedlem Soma Mayel samlet 15 mennesker der fik i alt 75 kg affald samlet ind, og i Jellerød Have blev der samlet 30 kg.

Byrådsmedlem Bettina Bové var en af de flittigste deltagere i indsamlingen ved Nivå Havn. Hun var rystet over de mange cigaretfiltre der ligger i rabatten langs Strandvejen og opfordrer kraftigt til at man ikke smider affald i naturen, men gemmer det til skraldespanden.