Strandengene og Nivå Ådal
Nivåbugten er det eneste sted langs Øresundskysten nord for København, hvor der findes en veludviklet strandeng. Med rige muligheder for at søge føde er bugten en vigtig lokalitet for vadefugle og andre vandfugle. Den brede ådal kan fra bugten følges mod vest til området nord for Karlebo. Strandengene er fredede og det samme gælder ådalen så langt mod vest som til Kongevejen.Strandenge og rørskove ved Nivåbugten
Den naturlige vegetation er en rørsump med tagrør, men ved afgræsning ændres rørsumpen til strandeng, som har et langt rigere plante- og dyreliv. Omkring Nivåens udløb og i de inderste dele af strandengene er der mere ferske forhold, hvor man bl.a. kan finde planter som engkabbeleje og kær-star. Syd for tangen er der egentlig rørskov med flere åbne vandflader.
Strandenge og strandoverdrev er ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet mod tilstandsændringer. Men forskellige former for kystsikring kan helt ændre kystens karakter og blandt andet ved at standse materialetransporten langs kysten forvandle en sandstrand til en stenstrand. Ophør af græsning kan medføre, at artsrig strandengsvegetation er ændret til artsfattig rørsump. På strandvolde og strandoverdrev kan den invasive art rynket rose være en trussel mod den oprindelige vegetation.
Nivåbugten er det eneste sted på Øresundskysten nord for København, hvor der findes en veludviklet strandeng, hvor vadefugle og andre vandfugle har mulighed for at raste og fouragere. Vadefugle på træk søger føde i det lave vand både forår og efterår, og om vinteren yder bugten beskyttelse for især ænder og svaner.
Rørskovene finder vi nærmest vandet. De er domineret af tagrør, som kan blive op til 3 m høje og som kan udkonkurrere de fleste andre planter, hvor jordbunden er tilstrækkeligt fugtig. Rørskovene ved ”tangen” er hjemsted for blandt andet rørspurv, vandrikse og endda skægmejse. Hvis det karakteristiske plante- og fugleliv skal opretholdes, er pleje påkrævet. Tidligere blev tagrørene høstet. Nu bliver de døde plantedele liggende. De nedbrydes kun langsomt i det fugtige, iltfattige miljø.
Inden for rørskoven finder vi strandengen, der rummer et rigt og særpræget plante- og dyreliv med blandt andet vibe og engpiber. Strandengen kom under pres på grund af bysamfundenes kraftige vækst op gennem 1970’erne.
Her kan ses vibe, forskellige arter af ryle samt hav- og fjordterne. I oktober søger knortegæs føde i bugten, og om vinteren er canadagås, sangsvane og toppet lappedykker værd at lægge mærke til. I Nivåens munding kan man efterår og vinter være heldig at se isfuglen.
Mange af de fuglearter, der passerer Danmark på trækket, kan ses her, hvor de raster og søger føde i det gode spisekammer, som strandengene og det lave vand udgør.
Ynglefuglene tæller bl.a. knopsvane, gravand og toppet skallesluger. I rørskoven langs åen yngler rørspurv, rørsanger og vandrikse. I forsommeren kommer edderfugle langvejs fra for at opfostre deres unger i Nivåbugten.
Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening har oprettet er fuglereservat på ca. 11 hektar på Nivå Strandenge med et velfungerende fugletårn mod øst med gode adgangsforhold. I 2008 indgik Fugleværnsfonden en aftale med Den Hageske Stiftelse, som ejer 8 hektar af strandengen, om at stå for driften af området, herunder afgræsning med kvæg og høst af tagrør.
Nivådalen
Nivådalen strækker sig fra Øresund til Grønholt Hegn. Nærmest Øresund ligger dalbunden kun nogle få meter over havniveau, og den var i en del af stenalderen dækket af havet. En snæver fjord strakte sig flere kilometer ind i land, hvor den udvidede sig til en lavvandet bredning omgivet af markante bakkedrag. Også længere mod vest er dalen tydelig i landskabet, som den ses fra bakkerne nord for Karlebo landsby.
Dele af den fredede ådal afgræsses af kvæg. Der kan opnås store gevinster for plante- og dyrelivet gennem en ekstra indsats for naturpleje og naturgenopretning for eksempel etablering af græs- og naturarealer og ekstensivt dyrkede eller braklagte randzoner omkring naturområder.
Nivåfredningen
I 1984 foreslog DN, at den grønne kile mellem Kokkedal og Nivå blev fredet. Området var under pres i form af ønsker om yderligere bebyggelse og et nyt idrætsanlæg. Fredningen blev gennemført i 1990 for – som der står i fredningsbestemmelserne – at bevare de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at fastholde offentlighedens ret til færdsel.
Fredningen omfatter bakkerne, lergravssøerne, Nivådalen, Usserød Ådal og ikke mindst Øresundskysten med de lave strandenge.
Fredningen skal bevare de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier samt sikre, at offentligheden kan færdes på de mange stier, der fører gennem området. Syd for Nive åen, på toppen af de store bakkedrag, er der en storslået udsigt over den nordlige del af Øresund.
DN foreslår, at:
Den naturlige vegetation er en rørsump med tagrør, men ved afgræsning ændres rørsumpen til strandeng, som har et langt rigere plante- og dyreliv. Omkring Nivåens udløb og i de inderste dele af strandengene er der mere ferske forhold, hvor man bl.a. kan finde planter som engkabbeleje og kær-star. Syd for tangen er der egentlig rørskov med flere åbne vandflader.
Strandenge og strandoverdrev er ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet mod tilstandsændringer. Men forskellige former for kystsikring kan helt ændre kystens karakter og blandt andet ved at standse materialetransporten langs kysten forvandle en sandstrand til en stenstrand. Ophør af græsning kan medføre, at artsrig strandengsvegetation er ændret til artsfattig rørsump. På strandvolde og strandoverdrev kan den invasive art rynket rose være en trussel mod den oprindelige vegetation.
Nivåbugten er det eneste sted på Øresundskysten nord for København, hvor der findes en veludviklet strandeng, hvor vadefugle og andre vandfugle har mulighed for at raste og fouragere. Vadefugle på træk søger føde i det lave vand både forår og efterår, og om vinteren yder bugten beskyttelse for især ænder og svaner.
Rørskovene finder vi nærmest vandet. De er domineret af tagrør, som kan blive op til 3 m høje og som kan udkonkurrere de fleste andre planter, hvor jordbunden er tilstrækkeligt fugtig. Rørskovene ved ”tangen” er hjemsted for blandt andet rørspurv, vandrikse og endda skægmejse. Hvis det karakteristiske plante- og fugleliv skal opretholdes, er pleje påkrævet. Tidligere blev tagrørene høstet. Nu bliver de døde plantedele liggende. De nedbrydes kun langsomt i det fugtige, iltfattige miljø.
Inden for rørskoven finder vi strandengen, der rummer et rigt og særpræget plante- og dyreliv med blandt andet vibe og engpiber. Strandengen kom under pres på grund af bysamfundenes kraftige vækst op gennem 1970’erne.
Her kan ses vibe, forskellige arter af ryle samt hav- og fjordterne. I oktober søger knortegæs føde i bugten, og om vinteren er canadagås, sangsvane og toppet lappedykker værd at lægge mærke til. I Nivåens munding kan man efterår og vinter være heldig at se isfuglen.
Mange af de fuglearter, der passerer Danmark på trækket, kan ses her, hvor de raster og søger føde i det gode spisekammer, som strandengene og det lave vand udgør.
Ynglefuglene tæller bl.a. knopsvane, gravand og toppet skallesluger. I rørskoven langs åen yngler rørspurv, rørsanger og vandrikse. I forsommeren kommer edderfugle langvejs fra for at opfostre deres unger i Nivåbugten.
Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening har oprettet er fuglereservat på ca. 11 hektar på Nivå Strandenge med et velfungerende fugletårn mod øst med gode adgangsforhold. I 2008 indgik Fugleværnsfonden en aftale med Den Hageske Stiftelse, som ejer 8 hektar af strandengen, om at stå for driften af området, herunder afgræsning med kvæg og høst af tagrør.
Nivådalen
Nivådalen strækker sig fra Øresund til Grønholt Hegn. Nærmest Øresund ligger dalbunden kun nogle få meter over havniveau, og den var i en del af stenalderen dækket af havet. En snæver fjord strakte sig flere kilometer ind i land, hvor den udvidede sig til en lavvandet bredning omgivet af markante bakkedrag. Også længere mod vest er dalen tydelig i landskabet, som den ses fra bakkerne nord for Karlebo landsby.
Dele af den fredede ådal afgræsses af kvæg. Der kan opnås store gevinster for plante- og dyrelivet gennem en ekstra indsats for naturpleje og naturgenopretning for eksempel etablering af græs- og naturarealer og ekstensivt dyrkede eller braklagte randzoner omkring naturområder.
Nivåfredningen
I 1984 foreslog DN, at den grønne kile mellem Kokkedal og Nivå blev fredet. Området var under pres i form af ønsker om yderligere bebyggelse og et nyt idrætsanlæg. Fredningen blev gennemført i 1990 for – som der står i fredningsbestemmelserne – at bevare de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at fastholde offentlighedens ret til færdsel.
Fredningen omfatter bakkerne, lergravssøerne, Nivådalen, Usserød Ådal og ikke mindst Øresundskysten med de lave strandenge.
Fredningen skal bevare de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier samt sikre, at offentligheden kan færdes på de mange stier, der fører gennem området. Syd for Nive åen, på toppen af de store bakkedrag, er der en storslået udsigt over den nordlige del af Øresund.
DN foreslår, at:
- arealerne langs Øresundskysten ved Nivåbugten får status som naturreservat som foreslået af Fugleværnsfonden
- kvæggræsning genindføres på strandengene og de ferske enge på vestsiden af Strandvejen for at bevare den karakteristiske lave plantevækst og dermed engfuglene
- der foretages kystfodring med sand nord for havnene. Til dette formål kan det sand benyttes, der alligevel skal fjernes fra havneindløbene i de tre havne, såfremt det ikke er forurenet
- strandoverdrevet på Peder Mads Strand og (især) stranden ud for Babyloneskoven slås tidligt på sommeren (slutningen af maj/begyndelsen af juni) for at holde høje græsser og urter som kvik og rejnfan samt brombær nede til fordel for lavtvoksende arter. Slåning vil også gøre strandene mere indbydende for badegæsterne
- stejlepladserne i Sletten og Gl. Humlebæk Fiskerleje slås eller afgræsses evt. i samarbejde med DN
- rynket rose bekæmpes overalt ved gentagen slåning
- affald, haveplanter og bjørneklo fjernes fra den lave kystskrænt ud for Gl. Humlebæk fiskerleje[aktuelt ?].
- en zone omkring Nive Å, der allerede nu i stort omfang er udlagt med vedvarende græs, udelukkende anvendes til høslæt og græsning uden jordbehandling, gødskning eller behandling med bekæmpelsesmidler. Den dyrkningsfri zone vil hovedsageligt omfatte egentlige engarealer, men også en mosaik af andre naturtyper, hvilket vil give mulighed for mange forskellige plante- og dyresamfund
- den dyrkningsfri zone forlænges fra Grønholt Hegn mod nordvest til Grønholt Vang og Stenholtvang. Udgangspunktet kan være de store moser omkring Grønholt landsby – Krydsmosen, Stormosen og Sækkemosen