Skovfogedengen i Grønholt Hegn
I 2008, da Fredensborg Høslætlaug blev dannet på initiativ af medlemmer fra Danmarks Naturfredeningsforening i Fredensborg, var Skovfogedengen ved at gro til af høje græsser og starer.Siden den gang er der sket meget med plantelivet på engen.
Herunder kan du læse en beskrivelse af situationen på engen i august 2014.
Om Skovfogedengen i Gl. Grønholt Vang august 2014
Læsere af lokalavisen Uge-Nyt vil have bemærket, at Fredensborg Høslætlaug og Danmarks Naturfredningsforening to gange om året - forår og efterår - opfordrer til, at man deltager i høslæt på Skovfogedengen. Men hvor ligger den, hvorfor skal engen overhovedet slås, og kommer der i det hele taget noget ud af det – ud over at man lærer at bruge en le, få god motion, og har et par fornøjelige timer sammen ?
Skovfogedengen er en skoveng, der ligger nogle hundrede meter vest for voldstedet i Gl. Grønholt Vang. Af gamle kort kan man se, at den fandtes for 150 år siden, men formentlig er den meget ældre. Den har givetvis været græsset, men det er længe siden. Beliggenheden inde i skoven har betydet, at engen i modsætning til de fleste enge i det åbne land har undgået at blive pløjet op og gødsket. Der er mange spændende plantearter, som ellers ikke er almindelige i Nordsjælland, således Trævlekrone, Djævelsbid, Tormentil-Potentil og Kødfarvet Gøgeurt (en orkidé).
For 6 år siden, da Fredensborg Høslætlaug blev dannet, var Skovfogedengen ved at gro til med høje græsser og starer.
De højtvoksende arter var en trussel mod engens artsrigdom, idet små og lavtvoksende arter var ved at blive skygget ud.
Vi har siden slået engen to gange om året, og fjernet det afslåede materiale, og resultaterne taler for sig selv: I 2009 blev der fundet 39 arter af blomsterplanter, i 2014 var antallet vokset til 76. I 2009 var der 4 blomstrende Kødfarvet Gøgeurt, i 2014 hele 62 ! Der er også et rigt dyreliv, f.eks. markfirben, salamander og snog, og i sommer blev der på en time observeret ikke mindre end 18 sommerfuglearter.
De højtvoksende plantearter er på retur, og ikke nær så dominerende som i begyndelsen. Men de forsvinder ikke helt, og det er derfor nødvendigt også fremover at slå vegetationen, ellers vil de igen vinde frem. Det er også nødvendigt at rive høet sammen og fjerne det, så det ikke ”kvæler” de små og lavtvoksende arter. Derfor opfordrer vi til, at læsere med interesse for naturen og naturpleje kommer og deltager i vores høslætarrangementer
Der er både brug for folk, der vil slå med le, og folk, der vil hjælpe med at slæbe høet ud fra engen. DN giver frokost til deltagerne.
Peter Milan
