Fra Humlebæk til Esrum Sø
Landskabsstrøget omfatter det gamle Humlebæk fiskerleje ved Øresund, herregårdslandskabet omkring gården Krogerup, der i dag rummer den kendte højskole af samme navn, det bakkede dødislandskab fyldt med småsøer omkring Langerød, skråningerne ned mod Esrum Sø med smukke udsigter over mod Gribskov på den anden side af søen og så naturligvis selve søen, der er Danmarks vandrigeste. Fiskerlejet og herregårdslandskabet er fredet, og det samme gælder skråningerne ned mod Esrums SøNavnet Humlebæk nævnes første gang i 1523. Fiskerlejet opstod omkring en naturhavn ved Humlebækkens udløb i Øresund. Her var husene oprindeligt placeret, men de fleste blev flyttet mod nord, da der skulle bygges en egentlig havn i 1810.
Det fredede Gl. Humlebæk Fiskerleje ligger nord for Humlebæk Havn, der er rigt på minder om tidligere tiders fiskeri i Øresund. Fiskerhusene er placeret på hævet stenalder-havbund foran den gamle kystskrænt klods op ad Babyloneskoven med velbevarede langdysser fra stenalderen.
Krogerup er den eneste rigtige herregård i kommunen. Den er bygget i 1776, men dens historie strækker sig helt tilbage til middelalderen, hvor den tilhørte Esrum Kloster. I dag rummer bygningen den kendte Krogerup Højskole, der blev grundlagt i 1946 med Hal Koch som første forstander. Avlsgårdens bygninger er i dag hjemsted for ”Årstiderne” med dyrkning og salg af økologiske fødevarer. Omkring ligger økologiske køkkenhaver, der også bruges i undervisning af skolebørn og lodder på 40 m2 udlejes til private for en sæson.
Sydøst for gården står to store, gamle egetræer – et yndet fotografisk motiv. Og langs Krogerupvej ned til Strandvejen er plantet en allé af japanske kirsebærtræer, der blomstrer smukt i foråret.
Vest for Helsingør-motorvejen når det småbakkede morænelandskab helt frem til Esrum Sø. I dette landskab ligger den fredede Højsager Mølle og de bevaringsværdige landsbyer Toelt, Langerød, Veksebo og Danstrup. Landskabet fremhæves af de mange levende hegn i markskellene, men sløres af den overhåndtagende etablering af vildtremiser og levende hegn langs vejene.?? Mod nord ligger Danstrup Hegn med den biologisk værdifulde Uglesø Mose, hvor der blandt andet er fundet den sjældne orkidé hjertelæbe samt sommerfuglen bølleblåfugl.
Fredningerne omkring Humlebæk
Fredningerne omfatter det idylliske Humlebæk Fiskerleje og det skovrige herregårdslandskab mellem Humlebæk og Espergærde, kaldet Kelleris-kilen.
Kelleris-kilen er området mellem bebyggelserne i Humlebæk og Espergærde. Det er et bakket og skovrigt herregårdslandskab omkring det tidligere Krogerup Gods. Fra bakkerne er der flere steder smukke udsigter ud over Øresund. .Kellerisfredningen har sikret herregårdsmarkerne omkring Krogerup og udsigten mod Holmeskovs, Kirkeskovs og Kalvehaves prægtige skovbryn.
Humlebæk Fiskerleje blev fredet i 1943 for at bevare det værdifulde kulturmiljø. Kelleris-kilen blev fredet i 2008. Ifølge fredningsbestemmelserne skal de betydelige landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier bevares og forbedres og ikke bebygges. De smukke udsigter skal sikres, og det samme gælder mulighederne for offentlighedens adgang.
DN foreslår:
Det fredede Gl. Humlebæk Fiskerleje ligger nord for Humlebæk Havn, der er rigt på minder om tidligere tiders fiskeri i Øresund. Fiskerhusene er placeret på hævet stenalder-havbund foran den gamle kystskrænt klods op ad Babyloneskoven med velbevarede langdysser fra stenalderen.
Krogerup er den eneste rigtige herregård i kommunen. Den er bygget i 1776, men dens historie strækker sig helt tilbage til middelalderen, hvor den tilhørte Esrum Kloster. I dag rummer bygningen den kendte Krogerup Højskole, der blev grundlagt i 1946 med Hal Koch som første forstander. Avlsgårdens bygninger er i dag hjemsted for ”Årstiderne” med dyrkning og salg af økologiske fødevarer. Omkring ligger økologiske køkkenhaver, der også bruges i undervisning af skolebørn og lodder på 40 m2 udlejes til private for en sæson.
Sydøst for gården står to store, gamle egetræer – et yndet fotografisk motiv. Og langs Krogerupvej ned til Strandvejen er plantet en allé af japanske kirsebærtræer, der blomstrer smukt i foråret.
Vest for Helsingør-motorvejen når det småbakkede morænelandskab helt frem til Esrum Sø. I dette landskab ligger den fredede Højsager Mølle og de bevaringsværdige landsbyer Toelt, Langerød, Veksebo og Danstrup. Landskabet fremhæves af de mange levende hegn i markskellene, men sløres af den overhåndtagende etablering af vildtremiser og levende hegn langs vejene.?? Mod nord ligger Danstrup Hegn med den biologisk værdifulde Uglesø Mose, hvor der blandt andet er fundet den sjældne orkidé hjertelæbe samt sommerfuglen bølleblåfugl.
Fredningerne omkring Humlebæk
Fredningerne omfatter det idylliske Humlebæk Fiskerleje og det skovrige herregårdslandskab mellem Humlebæk og Espergærde, kaldet Kelleris-kilen.
Kelleris-kilen er området mellem bebyggelserne i Humlebæk og Espergærde. Det er et bakket og skovrigt herregårdslandskab omkring det tidligere Krogerup Gods. Fra bakkerne er der flere steder smukke udsigter ud over Øresund. .Kellerisfredningen har sikret herregårdsmarkerne omkring Krogerup og udsigten mod Holmeskovs, Kirkeskovs og Kalvehaves prægtige skovbryn.
Humlebæk Fiskerleje blev fredet i 1943 for at bevare det værdifulde kulturmiljø. Kelleris-kilen blev fredet i 2008. Ifølge fredningsbestemmelserne skal de betydelige landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier bevares og forbedres og ikke bebygges. De smukke udsigter skal sikres, og det samme gælder mulighederne for offentlighedens adgang.
DN foreslår:
- Holmeskovgrøften, der nu er delvist rørlagte, frilægges i hele sin længde
- tilgroede vand- og mosehuller i dødislandskabets lavninger renses op.
Esrum Sø
Esrum Sø er med sine 17,3 km2 Danmarks næststørste sø med en længde på 8-9 km og bredde på 2-3 km. Med en gennemsnitsdybde på ikke mindre end 13,5 meter med max på 22 meter er det samtidig vores mest vandrige sø med 230 millioner kubikmeter vand. Tilløbene består hovedsagelig af mindre vandløb. Desuden får søen vand fra regn og indsivning af grundvand. Afløbet finder sted gennem Esrum Å mod nord til Kattegat. Vandet i søen har en lang opholdstid – omkring 16 år!
Esrum Sø er en naturligt næringsrig sø, som kun er svagt kulturpåvirket og derfor har en artsrig undervandsvegetation. Siden begyndelsen af 1900-tallet har der været foretaget videnskabelige undersøgelser i søen, som på grund af dens rene vand er af særlig naturvidenskabelig interesse. Der findes en halv snes forskellige fiskearter, hvoraf aborre og skalle er de vigtigste.
Søen har et opland på kun 59 km2. 50% heraf udgøres af skov – primært Gribskov mod vest – mens de resterende 50% er landbrugsland, som skråner stærkt ned mod søen. Søen ejes af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Den sydøstlige fjerdedel af søen er beliggende i Fredensborg Kommune. Resten af søen ligger i Helsingør, Hillerød og Gribskov kommuner.
Nordligst i Fredensborg Kommune løber Kobækken ud i Kobæk Vig omgivet af eng og mose.
Sydligst i Esrum Sø ligger Møllekrogen, navngivet efter den gamle vandmølle ved Stenholt. Fra et fugletårn er der en fin udsigt over det værdifulde naturområde.
Søen er en fin træk- og rasteplads for fugle. De almindeligste ynglende fuglearter er gråand, blishøne og toppet lappedykker. I sydenden af søen ved Møllekrogen findes en skarvkoloni, der er etableret inden for det seneste tiår.
Søen er udpeget som Natura 2000-område – et område, der nyder særlig beskyttelse – fordi den er en naturligt næringsrig sø med kalkholdigt vand og med kransnålalger og store vandaks-arter.
De fleste danske søer er belastede af kvælstof. Esrum Sø skiller sig ud ved at indeholde meget fosfor, og det gør den ekstra følsom overfor øget kvælstoftilførsel. Søen har været belastet af spildevandsudledning fra Fredensborg, Nødebo og Tikøb. Disse udledninger blev bragt til ophør i 1990, bortset fra overløb i forbindelse med meget voldsomme regnskyl. Fokus har de senere år været rettet mod at standse enkeltudledninger, så tilledning af kvælstof nu hovedsageligt foregår med regnvand og med drænvand fra marker på østsiden af søen.
Desværre er søen i sensommeren plaget af algeopblomstringer – specielt nordenden af søen. Et potentielt problem er udsivning fra de arsenbelastede arealer i Stenholtvang. Her blev der i mange år imprægneret telefonstolper.
Esrum Sø benyttes til mange rekreative formål: sejlsport, roning og lystfiskeri, og den er i høj grad mål for naturelskere, som søger ro og stille naturoplevelser. Der er mange smukke udsigter over søen, især mod Gribskov. Bådfarten i sommerhalvåret fra Skipperhuset i Fredensborg giver fine muligheder for at opleve søen.
Det igangværende bestræbelser på at etablere en gang- og cykelsti rundt om Esrum Sø vil tilbyde oplevelser i den storslåede natur samtidig med, at der i vid udstrækning tages hensyn til plante - og dyreliv.
Fredningerne omkring Esrum Sø
Fredningerne omfatter områder langs syd- og østsiden af Esrum Sø fra Møllekrogen i syd til Esrum Kanal i nord.
Det storbakkede landskab øst for Esrum Sø og de enestående udsigter herfra ud over søen med Gribskov som baggrund mod vest. Betydelige dele af området er derfor blevet fredet gennem de seneste 80 år.
Midtvejs mellem Møllekrogen og Sørup er der to ældre fredninger, der skulle sikre udsigten over søen fra Hillerødvejen. Men i dag er udsigten væk, skjult bag træer.
Bortset fra to små fredninger i Sørup – den ene omkring den idylliske Sørup Havn samt et lille fredet areal neden for arkitekt Jørn Utzons Bakkehusene – skal vi nord for Fredensborg Slotspark for at finde endnu en fredning. Det er Dronningens Kovang, hvor fredningen sikrer udsigten fra Fredensborg Slot ned gennem Brede Allé til Esrum Sø.
Herfra og til kommunegrænsen og videre nordpå i Helsingør Kommune er søbredden fredet i et bælte med varierende bredde og fredningsbestemmelser, som er mest restriktive inden for en afstand af 100 meter fra søen.
DN arbejder med forslag til revidering og sammenlægning af eksisterende fredninger ved Esrum Sø. Hidtil har fredningen mest gået ud på, at udsigten over søen fra de veje, der forløber øst for søen, har skullet bevares. Men efterhånden er der vokset så mange træer op øst for søen, både på skrænterne mod søen og i de levende hegn, at udsigten kun få steder er bevaret, eksempelvis lige syd for Jonstrup.
Fremover bør søudsigten fra den planlagte sti bevares og fra et antal steder, hvor udsigten fra vejene skal bevares i form af ”træfri kiler”, hvilket kræver en plejeplan. Der bør være forbud mod nåletræsbeplantninger i hele det fredede område, og mod udsigtshæmmende afgrøder (energipil, juletræer) søværts stien.
DN foreslår, at
- skråningerne på søens østside ændrer status fra intensivt dyrket landbrugsland til græsland, hvor der hverken foretages jordbehandling, gødskning eller behandling med bekæmpelsesmidler. Dette vil blandt andet reducere tilledning af næringsstoffer til søen
- levende hegn kun plantes i de gamle markskel og kun med hjemmehørende og egnskarakteristiske træer og buske. For så vidt angår skråningerne på østsiden ned mod Esrum Sø bør de levende hegn ryddes eller i hvert fald beskæres af hensyn til udsigten mod søen.
- mose- og engområderne langs søbredderne plejes, således at de sjældne planter, der vokser her, får optimale vilkår.
- de talrige enkeltstående fredninger langs øst- og sydsiden af søen opdateres og samles i én fredning, for at give området den maksimale beskyttelse
- overvågning af søen fortsat udføres af Naturstyrelsen Nordsjælland
- arsengrundens problematik løses
- sejlads som hidtil kun tillades med ikke-støjende, langsomtgående både
- Møllekrogen, Kobækvig og bugten mod nordøst skal være sejladsfri af hensyn til fuglelivet.