Fra Esrum Sø til Kirkelte

I Fredensborg Kommunes vestlige del ligger en perlerække af landskabeligt og kulturhistorisk værdifulde miljøer. De ligger umiddelbart øst for det system af snorlige jagtveje fra Christian d. 5.s tid, som findes fra Gribskov i nord over Grønholt Hegn til St. Dyrehave med henblik på de danske kongers parforcejagt. I 2015 blev det nordsjællandske parforcejagtlandskab og herunder jagtvejene i St. Dyrehave udpeget som Verdensarv af UNESCO.

Syd for Stenholtsvang passerer man Nødebo Overdrev. Det er et godt eksempel på, hvorledes ekstensiv drift – udnyttelse til græsning og manglende vedligeholdelse af drænsystemerne – har bevirket en stor variation i fugtigheds- og lysforhold, og skabt en rigdom af levesteder for planter og dyr.

Efter at Nordbanen er passeret, ligger mod øst den gamle landsby Grønholt med en rytterskole fra 1720’erne. Ligesom de fleste af kommunens landsbyer stammer Grønholt tilbage fra middelalderen og det omgivende landskab har såvel landskabelig som kulturhistorisk værdi. Landskabet er relativt fladt med fugtige lavninger bevokset med rødel.

Grønholt Hegn rummer Nive Å’s kilder, og der er et betydeligt potentiale for at øge vandindholdet i skoven ved at lukke en del af det omfattende grøftesystem. Der vil kunne genskabes en række mindre vådområder foruden store, uforstyrrede mosearealer i blandt andet Lille og Store Staremose, Sletelt Tørvemose, Peter Ravns Tørvemose og – uden for selve skoven – i Krydsmosen. Naturstyrelsen gør efterhånden meget for at genskabe den naturlige hydrologi statsskoven herunder i Grønholt Hegn og Grønholt Vang.

Denne indsats kan suppleres med genskabelsen af skovenge, der enten afgræsses eller slås, eventuelt med hjælp fra høslætlaug, som det sker på Skovfogedengen i Grønholt Vang.

Længere mod syd ligger landsbyen Kirkelte med sine marker mellem St. Dyrehave og Kirkelte Hegn. Kirkelte er anlagt på en lav rygning mellem fugtige områder mod syd og nord. Landsbyen rummer interessante kulturspor, f.eks. sten- og jorddiger.

I Kirkelte er vi oppe i højderne, i det mindste målt med den lokale, nordsjællandske målestok. Næsten 60 meter bliver det til. Kirkelte ligger på den nordsjællandske  højderyg, der er skubbet op af istidens gletsjere under et fremstød fra nordøst for omkring 20.000 år siden.

Fra landsbyen er der storslået udsigt mod øst hen over det bakkede landskab. I forgrunden ses Smidsbjerg, der med sine 68 meter er Fredensborg Kommunes højeste punkt. Og helt i det fjerne kan man i klart vejr skimte Skåne med Söderåsens skovklædte højder, næsten 50 km borte.

I Kirkelte Hegn ligger Storedam med dens mange viger og halvøer.Storedam er omkranset af elle- og rørsumpe med gul iris, sværtevæld, eng-nellikerod og vandkarse. Flere steder vokser gamle egetræer langs bredden. I og omkring søen er der et rigt fugleliv med bl.a. gråstrubet lappedykker og isfugl.
I skoven findes flere velbevarede stendysser fra bondestenalderen. Den største er Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen, som den også kaldes, fordi en af dyssens randsten bærer en indskrift med Frederik VIIs navnetræk til minde om kongens besøg i maj 1860.

Kirkeltefredningen
I 1967 foreslog DN, at det åbne land omkring Kirkelte blev fredet. I årene forud var landsbyen blevet udbygget mod sydvest langs landevejen mod Hammersholt. Med anlæggelsen af Isterødvejen var der lagt op til et endnu større pres på det åbne land i det naturskønne område.

Fredningen fra 1972 forbyder ny bebyggelse bortset fra bygninger, der er nødvendige for landbrugsdrift. Af fredningsbestemmelserne fremgår blandt andet, at der – af hensyn til udsigten – ikke må plantes træer uden for de eksisterende haver. Overalt i det fredede område er der udsigt til smukke skovbryn i St. Dyrehave mod nord og i Kirkelte Hegn mod syd.

Med undtagelse af selve landsbyen er området fredet. Det er de omliggende statsskove heller ikke. De er beskyttet af Skovloven. Omkring den gamle landsby ligger markerne. Mange bliver ikke dyrket, men ligger hen med vedvarende græs til glæde for køer, heste samt vilde planter og dyr.

De fredede arealer har stor betydning ikke mindst for dyrene, der holder til i de omkringliggende store skove. Forudsætningen er, at der på de åbne arealer skabes gode fødemuligheder i form af insekter, småfugle og mus. Mange dyr fra skovene søger nemlig ud på de åbne marker for at søge føde. Det gælder fugle som ravn og musvåge, men også mange pattedyr som rådyr, mår og hare. Fødemulighederne kommer, hvis de eksisterende vådområder plejes, og tidligere vådområder genskabes, og hvis nogle af markerne udlægges til permanent græsning uden jordbehandling, gødskning og brug af bekæmpelsesmidler.

DN foreslår, at:

• udsigten fra Kirkelte landsby mod øst bevares gennem en restriktiv håndhævelse af fredningsbestemmelserne om træplantning.