Naturpleje og naturgenopretning

Naturgenopretning
Naturgenopretning kan for eksempel være frilægning af rørlagte vandløb og tilbagelægning af åer i deres oprindelige slyngede leje. Den biologiske tilstand er meget forskellig fra vandløb til vandløb.

Anden naturgenopretning er oprensning af vandhuller, genskabelse af den oprindelige vandstand i tørlagte søer, etablering af pleje af enge og overdrev ved afgræsning og høslæt samt naturvenlig skovtilplantning.

Kystens og kystvegetationens dynamiske karakter nødvendiggør en løbende naturplejeindsats afhængig af kysttype. Til gengæld vil både det biologiske og det rekreative udbytte af naturplejen være stort.

Naturgenopretning, inklusive skovrejsningsprojekter kan give natur- og miljømæssige gevinster på en gang.

Naturpleje
Naturen i Fredensborg Kommune udgøres af mange mindre områder, som i stort omfang kræver en plejeindsats for at kunne bevares. Uden en naturplejeindsats vil arealerne blive dækket af krat og skov. Overdrev, enge og strandenge – også kaldet halvkultur-naturtyper – er betinget af og afhængige af en fortsat ekstensiv landbrugsdrift med høslæt eller græsning for at kunne bevare en god naturtilstand. Mange småsøer har også løbende behov for oprensning for at kunne opretholdes.

Fredensborg Kommune har siden 2007 plejet kommunal naturarealer med afgræsning. Der er etableret hegninger ved Kratbjerg, Sørup, Nivå fredningen og Storemosen og arealerne afgræsses med får eller kvæg. Der er fjernet og udtyndet træer og buske inden opsætning af hegn og for at opretholde de åbne landskaber i Nivå fredningen.

FUGLEVÆRNSFONDENS STRANDENGAREALER

Mellem Krogerupskovene og Holmeskov, har foreningen Kelleris Græsningslaug indhegnet et areal, hvor der går kvæg i sommerhalvåret.

Foreningen Nivå Fåreavlerforening holder får på Møllengen i Nivådalen på et ca. 33,000 ha land stort lejet græsområde over for Nivå Kirke. Fårene tager dog også ønskelige overdrevs- og græslandsarter med.

En del private naturområder afgræsses med især heste og undgår dermed tilgroning.

Dertil kommer at nogle moser kan være tilgroede gamle enge, hvor naturgenopretning vil kunne forbedre naturkvaliteten.

Høslæt på Skovfogedengen i Grønholt Vang
Høslæt er en gammel driftsform med slåning med le en gang om året af vegetationen, mest på fugtig bund men også på mere tør bund. Formålet var at skaffe vinterfoder til husdyrene. I vore dage har høslæt ikke nogen betydning i landbruget, men har derimod stor betydning for pleje af vores lysåbne natur.

Skovfogedengen er en skoveng, der ligger nogle hundrede meter vest for voldstedet i Grønholt Vang. Af gamle kort kan man se, at den fandtes for 150 år siden, men formentlig er den meget ældre. Den har givetvis været græsset for længe siden. Beliggenheden inde i skoven har betydet, at engen i modsætning til de fleste enge i det åbne land har undgået at blive pløjet op og gødsket. Der er mange spændende plantearter, som ellers ikke er almindelige i Nordsjælland, således trævlekrone, djævelsbid, tormentil-potentil og kødfarvet gøgeurt (en orkidé).

Da Fredensborg Høslætlaug blev dannet i 2009 af DN Fredensborg, var Skovfogedengen i Grønholt Vang ved at gro til med høje græsser og starer. De højtvoksende arter var en trussel mod engens artsrigdom, idet små og lavtvoksende arter var ved at blive skygget ud. Nu slås engen to gange om året, og det afslåede materiale fjernes, og antallet af blomsterplanter er vokset til mere end det dobbelte. I 2009 var der fx 4 blomstrende kødfarvet gøgeurt, i 2014 hele 62 ! Der er også nu et rigt dyreliv, f.eks. markfirben, salamander, snog, og mange sommerfuglearter.

De højtvoksende plantearter er på retur på skovfogedengen. Men de forsvinder ikke helt, og det er derfor nødvendigt også fremover at slå vegetationen, ellers vil de igen vinde frem. Høet rives sammen og fjernes, så det ikke ”kvæler” de små lavt voksende arter.

Naturpleje af græsland/ overdrev
Ved (gen)etablering af græsland/ overdrev på arealer med tidligere intensiv landbrugsdrift anbefales, at man afstår fra udsåning af kulturgræsser og kløver i blanding. I stedet påbegyndes græsning på arealet straks på den naturligt indvandrede vegetation eller alternativt efter nogle år, hvor driften af arealet i mellemtiden har bestået i slåning med efterfølgende fjernelse af det afslåede materiale. Fjernelsen af det afslåede materiale er med til at reducere jordbundens ofte unaturligt høje indhold af næringsstoffer. Har man ikke tålmodighed til at afvente, at en naturlig plantevækst med græsser indfinder sig, kan man i stedet udså tuedannende græsser, hvor urter senere vil kunne etablere sig mellem græstuerne.

Den besøgende vil således kunne opleve en mere ægte og rigere natur som følge af den naturlige indvandring samt en forventningsfuld spænding omkring nye spændende arter.

Genskabelsen af overdrevsvegetation kan tage op mod 100 år, men allerede efter få år med den rigtige pleje vil man kunne se begyndende resultater.

Nivå’s Lystfiskerforening
Nive Å´s Lystfiskerforening fremmer naturplejen via bl.a. via delvis selvbetaling ved at udlægge gydegrus i Usserød Å lige opstrøms sammenløbet med Nivåen ved Nive Mølle.

Nivå Lystfiskerforening deltager i flere større udsætninger af ørreder i både Usserød Å og Nivå. Ørrederne stammer fra Esrum Å, som hvert år i november bliver elbefisket for at skaffe rogn og mælk nok til nye generationer. Nive Å´s Lystfiskerforening har i denne sammenhæng et samarbejde med Esrum Ålaug, der har ekspertisen mens foreningen stiller med mandskab.

Nivå’s Lystfiskerforening har årlige affaldsindsamling som DN også har, men langs Usserød Å og Nivåen.

Foreningen har også fiskeretten i de gamle lergrave i Nivå, hvor medlemmer løbende rydder op. Desværre har lergravene i flere år gentagne gange været plaget af østeuropæiske tyvfiskere, som efterlader sig store mængder af affald. Foreningen har som følge heraf opstillet flere fiskeri forbudt skilte samt øget "patruljeringen".

DN foreslår vedr. naturpleje og naturgenopretning, at

• kommunen stiller krav til forpagtere af kommunens marker/græsarealer, ved indgåelse af nye aftaler/fornyelser, om at disse drives uden sprøjtemidler for at øge biodiversitet på egne områder.
• naturgenopretning og almindelig pleje af kommunens arealer og vandløb sker uden brug af eller med mindst mulig brug af maskiner.
• kommunen udpeger bestemte arealer og initierer igangsætning/støtte til projekter med afgræsning. Kommunen har blandt andet et større område i Kelleriskilen, der kunne anvendes. 

Vandopland og udtagning af arealer
Landskabskilerne er en af de væsentligste, bærende strukturer i naturnetværket i kommunen. En stor del af netværket skal derfor etableres ved, at arealer langs vandløbene bliver gendannet som enge. I forbindelse med at Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner er ådalene centrale.

Men for at sikre vandløbenes biologiske værdier er det også nødvendigt med en målrettet indsats for at pleje kildeområderne, så natur- og vandkvalitet gennem hele vandløbssystemet bliver høj.

Udlægning af enge og vedvarende græsarealer langs vandløbene er vigtigt: De giver et rigt plante- og dyreliv – men er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med god vandkvalitet i selve vandløbet.

DN anbefaler at:

• arealerne langs vandløbene tages ud af omdrift og udlægges til vedvarende græs eller eng
• udbygning af kloaksystemerne med henblik på at reducere de regnbetingede udløb

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo og andre invasive planter/ dyr
Invasive planter spreder sig uhæmmet på bekostning af den øvrige plantevækst, der fortrænges. De er ikke en del af den oprindelige danske natur, men er blevet indslæbt eller indført bevidst, typisk som haveplanter.

Et eksempel på en uønsket invasiv dyreart er minken. Minken tolder voldsomt på både fugle, fisk og dyr. Nive Å´s Lystfiskerforening er involveret i at sætte minkfælder langs Usserød Å og Nive Å, hvilket har medført aflivning af mange mink.

Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo stammer fra Kaukasus og kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet. I mange år udgjorde planten kun et mindre problem, men så begyndte den pludselig at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt. Det er et mønster, som man genfinder hos andre invasive planter, for eksempel rynket rose.

Kæmpebjørneklo danner tætte bestande, hvor den får mulighed for det. Der findes kun få andre arter af planter i en bestand af kæmpebjørneklo. Hertil kommer, at plantens saft er giftig i kombination med sollys og kan give store sår, der minder om brandsår.

Byrådets har vedtaget en "Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo 2011-2021". Ikke alene kommunen, men også private grundejere er forpligtet til at bekæmpe planten på egen jord og sørge for, at den ikke sætter frø.

Store bestande, som man tidligere kunne se, f.eks. ved Barthahus, nord for Niverød og i området nord og vest for Kejserdal er fortsat at se nord for Niverød og i rabatten på motorvejen, hvorfra de spredes.

Stopper bekæmpelsen, vil planten hurtigt brede sig igen. Indberetningsskemaet på kommunens hjemmeside og på en app er nyttige værktøjer for Kommunen.

Andre invasive planter
Andre invasive plantearter er sildig gyldenris og canadisk gyldenris. Disse er oprindeligt indført som prydplanter og står smukt med gule blomster i august og september. De breder sig uhæmmet og begrænser naturligt forekommende planter. De er noget lettere at bekæmpe – slåning en gang eller to i løbet af sommeren i en række vækstsæsoner skulle være tilstrækkeligt. Til gengæld spredes de endnu lettere end kæmpebjørneklo.

Japansk pileurt og kæmpepileurt er to andre arter, der ligesom gyldenrisene oprindeligt er indført som haveplanter. For haveejerne har de den fordel, at de næsten er umulige at slå ihjel. Det samme gælder desværre i naturen, hvor de er begyndt at sprede sig, og visse steder i landet udgør de allerede et alvorligt problem.

Med rynket rose forholder det sig på landsplan endnu værre. Heldigvis findes både den og pileurtarterne endnu kun enkelte steder i Fredensborg Kommune, men spredning kan pludseligt tage fart. Pastinak er som gyldenris på hastig fremmarch i Fredensborg Kommune. De nævnte planter er alle opført på Naturstyrelsens liste over invasive planter, der er uønskede i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes.

Endelig breder lupin sig flere steder langs vejene – oftest udsået som prydplante. Lupin er opført på styrelsens ”observationsliste”. Udover at fortrænge andre planter har lupin som medlem af ærteblomstfamilien den i denne sammenhæng uheldige egenskab, at den tilfører kvælstof til jordbunden på arealer, hvor man ellers ønsker at reducere mængden af næringsstoffer.

DN foreslår, at:

• kommunen bekæmper invasive arter på egen jord
• kommunen opfordrer de private lodsejere til også at foretage en bekæmpelse af de øvrige invasive arter som bør kunne indberettes på kommunens hjemmeside og via app på samme måde, som man kan indberette forekomsten af bjørneklo.
• kommunen undlader at udså lupin og fjerner eksisterende bevoksninger.