Esrum Sø
Esrum Sø er med sine 17,3 km2 Danmarks næststørste sø med en længde på 8-9 km og bredde på 2-3 km. Med en gennemsnitsdybde på ikke mindre end 13,5 meter med max på 22 meter er det samtidig vores mest vandrige sø med 230 millioner kubikmeter vand. Tilløbene består hovedsagelig af mindre vandløb. Desuden får søen vand fra regn og indsivning af grundvand. Afløbet finder sted gennem Esrum Å mod nord til Kattegat. Vandet i søen har en lang opholdstid – omkring 16 år!Esrum Sø er en naturligt næringsrig sø, som kun er svagt kulturpåvirket og derfor har en artsrig undervandsvegetation. Siden begyndelsen af 1900-tallet har der været foretaget videnskabelige undersøgelser i søen, som på grund af dens rene vand er den af særlig naturvidenskabelig interesse. Der findes en halv snes forskellige fiskearter, hvoraf aborre og skalle udgør størsteparten.
Søen er en fin træk- og rasteplads for fugle. De almindeligste ynglefuglearter er gråand, blishøne og toppet lappedykker og overvintrende andefugle. I sydenden af søen ved Møllekrogen findes en skarvkoloni, der er etableret inden for det seneste tiår.
Søen har et opland på kun 59 km2. 50% heraf udgøres af skov – primært Gribskov mod vest – mens de resterende 50% er landbrugsland, som skråner stærkt ned mod søen. Søen ejes af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Den sydøstlige fjerdedel af søen er beliggende i Fredensborg Kommune. Andre dele af søen ligger i Helsingør, Hillerød og Gribskov kommuner.
Søen er udpeget som Natura 2000-område – et område, der nyder særlig beskyttelse – fordi den er en naturligt næringsrig sø med kalkholdigt vand og med kransnålalger og store vandaks-arter.
De fleste danske søer er belastede af kvælstof. Esrum Sø skiller sig ud ved at indeholde meget fosfor, og det gør den ekstra følsom overfor øget kvælstoftilførsel. Søen har været belastet af spildevandsudledning fra Fredensborg, Nødebo og Tikøb. Disse udledninger blev bragt til ophør i 1990, bortset fra overløb i forbindelse med meget voldsomme regnskyl. Fokus har de senere år været rettet mod at standse enkeltudledninger, så tilledning af kvælstof nu hovedsageligt foregår med regnvand og med drænvand fra landbrugsjordene på østsiden af søen.
Desværre er søen plaget af algeopblomstringer [stadig?] – specielt i nordenden af søen. Et stort potentielt problem er udsivning fra de arsenbelastede arealer i Stenholtvang [??]. Her blev der i mange år imprægneret telefonstolper.
Esrum Sø benyttes til mange rekreative formål: sejlsport, roning og lystfiskeri, og den er i høj grad mål for naturelskere, som søger ro og stille naturoplevelser. Der er mange smukke udsigter over søen, især fra østsiden mod Gribskov, som er nemt tilgængelig ad Gribskov Søvej. Bådfarten i sommerhalvåret på Esrum Sø giver fine muligheder for at opleve søen.
Det igangværende arbejde med en gang- og cykelsti rundt om vil tilbyde oplevelser i den storslåede natur samtidig med, at der i vid udstrækning tages hensyn til plante - og dyreliv.
DN foreslår, at:
• skråningerne på søens østside ændrer status fra intensivt dyrket landbrugsland til græsland, hvor der hverken foretages jordbehandling, gødskning eller behandling med bekæmpelsesmidler. Dette vil blandt andet reducere tilledning af næringsstoffer til søen
• mose- og engområderne langs søbredderne plejes, således at de mange sjældne planter, der vokser her, får optimale vilkår
• de talrige enkeltstående fredninger langs øst- og sydsiden af søen opdateres og samles i én fredning, for at give området den optimale beskyttelse
• overvågning af søen fortsat udføres af Naturstyrelsen Nordsjælland
• arsengrundens problematik løses
• sejlads som hidtil kun tillades med ikke-støjende, langsomtgående både
• Møllekrogen, Kobækvig og bugten mod nordøst skal være sejladsfri af hensyn til fuglelivet.