Dyre- og plantearter er tilpasset de forskellige levesteder som skovene, det åbne land, vådområder og kysterne.

I statsskovene har man de senere år genetableret vådområder til gavn for især fugle, der holder til ved moser og mindre vandhuller såsom svaleklire og lille lappedykker. Blandt skovens mange andre spændende fugle ses sortspætte, stor flagspætte, spætmejse, skovsneppe, rødrygget tornskade, skovsanger, gærdesmutte og fuglekonge. Også store rovfugle som musvåge og duehøg kan ses i skoven, ligesom ravnen er blevet mere almindelig.

Dåvildt og råvildt i skovene har med den lokalt begrænsede jagttid i statsskovene i Nordsjælland bedre mulighed for at øge bestandene og vil med mere sammenhængende natur også kunne brede sig.

På og ved Esrum Sø ses bl.a. troldand, grågås, toppet lappedykker, hvinand, isfugl, vandstær, skarv, stor skallesluger og skægmejse. Her kan man også være heldig at se fiskeørn, rørhøg og havørn.

I det åbne land lægger man mærke til de mange rovfugle, hvor især musvågen er hyppig. Om foråret kommer så bl.a. lærke og vibe, og man hører de mange sangfugle. Men fuglelivet varierer også med årstiden.

Om foråret fouragerer fugle på nordgående træk. Almindeligt ses grågås, blå kærhøg, rørhøg, vibe, andre vadefugle, ringdue, tårnfalk kragefugle og andre spurvefugle som pibere, drosler og finker.

I marts-april begynder yngletiden, og fuglesangen afslører artsrigdommen, og man kan se stor flagspætte, gærdesmutte, rødhals, solsort, sjagger, gulspurv, mejser og finker. Korttrækkende fugle indbefatter sanglærke, jernspurv,sangdrossel, munk og gransanger.

Sidst i april ankommer afrikatrækkerne løvsanger, rødstjert og gærdesanger. I maj ankommer græshoppesanger, nattergal og kærsanger, tornsanger, havesanger og gøg. Mindre hyppigt bynkefugl, sivsanger, rørsanger og rødrygget tornskade og nogle år endda vagtel og engsnare.

I det åbne land ses blandt planteædende pattedyr ses markmus, mosegris, hare, rådyr og insektædende pattedyr som pindsvin, muldvarp og spidsmus. Blandt rovdyrene findes her ræv, hermelin og ilder. Krybdyrene indbefatter snog, firben og salamandre og blandt padderne frøer og tudser. Markfirben er knyttet til varme, lysåbne skrænter.

I Langstrup og Lønholt moser er fuglelivet også meget varieret. Der er registreret 95 plantearter, og der findes sikkert flere.

Nivå Bugt Strandenge i det lave land og langs stranden er et af de få områder langs Øresundskysten, hvor vadefugle og andre vandfugle har mulighed for at raste og fouragere. Her er bl.a. rødben, almindelig ryle og strandskade almindelige, men der ses også fx islandsk ryle, stenvender og lille kobbersneppe.

Sjældne planter og dyr som indikatorarter
Naturen er meget andet end sjældne planter og dyr. Men når de er til stede, er det ofte tegn på, at naturen har det godt. I vores del af Danmark karakteriseres en god naturtilstand af forekomsten af forskellige arter med vidt forskellige krav til levested. En dårlig naturtilstand er karakteriseret ved få og almindeligt forekommende arter, der for de flestes vedkommende begunstiges af næringsrige forhold.

På grund af den intensive udnyttelse af landskabet og byudviklingen dominerer almindeligt forekommende arter plante- og dyrelivet i Fredensborg Kommune. Naturpleje og -genopretning kan imidlertid ændre billedet - fx vandstær ved frilagte vandløb. Engsnarren er et eksempel på en art, som vil kunne etablere sig som ynglefugl i Langstrup Mose ved naturgenopretning efter ophør af skydning og modelflyvning.

Nogle sjældne arter er knyttet til lokaliteter med meget specielle forhold, som ikke umiddelbart kan skabes (eller genskabes), således orkideen hjertelæbe i Uglesø Mose. Her drejer det sig om at bevare de optimale lysforhold på den pågældende lokalitet ved nænsom rydning af træer og buske og at beskytte lokaliteten mod tilførsel af næringsstoffer.

Andre sjældne og beskyttede arter er mindre specifikke i deres krav. I Fredensborg Kommune er det for eksempel spidssnudet frø og stor vandsalamander. Levedygtige bestande af disse arter kan sikres igennem pleje af eksisterende vandhuller eller genskabelse af vandhuller, der i tidens løb er forsvundet.

Tilsvarende er alle flagermusarter beskyttede. Bestande af disse kan sikres ved at bevare store, gamle træer, der udgør flagermusenes overvintrings- og ynglesteder.

DN foreslår:

• registrering af plante- og dyrelivet forud for udarbejdelse af lokalplaner.