Vi mødtes kl. 20.30 ved Skipperhuset.
Knap 30 var mødt op.
Lyset over søen var smukt og gyldent med en enkel regnbyge, som nok ville drive nordover.
Men vi tog fejl.
Efter en interessant introduktion om flagermusene og deres levevis nede ved Skipperhuset begav vi os på vej ind i parken.
Og så begyndte det at regne, først i spredte dryp, men snart i stride strømme. Vi søgte ly under træerne. Til sidst vendte vi om, nogle før andre.
De, der holdt ud, blev belønnet med en pause i regnen, hvor flagermusene kom frem. Vi kunne høre deres skrig, der takket været Frederik Jensens medbragte instrumenter blev transformeret til en frekvens, som passede til det menneskelige øre.

Frederik Jensen har lovet at gentage turen i nær fremtid.
Deltagerne vil få nærmere besked.

Mødestedet ved Skipperhuset
Mørke skyer trak ind fra vest
Der spejdes efter flagermus