Her ser du et kort over den foreslåede cykel- eller vandretur. Tallene i de blå ringe viser antal km cyklet/vandret fra Nivå Kirke. Den samlede tur er på ca. 8,9 km.
Turen ligger for en stor del indenfor Nivåfredningens område (det skraverede område)

Nivå Kirke

Vi begynder turen ved Nivå Kirke, som blev indviet i 1910. Den var delvis betalt af ejeren af Nivaagaard og Nivaagaards Teglværk, Johannes Hage, som mere end nogen anden har sat sit præg på byen. Indtil da havde folk i Nivå måttet gå eller køre flere kilometer til Karlebo, hvis de ville i kirke. Det er et mønster, som kendes fra andre nordsjællandske sogne som Søllerød, Birkerød, Blovstrød, Grønholt og Asminderød. De gamle sognekirker ligger inde i landet, hvor de fleste mennesker boede. Kirkerne ved Øresunds kyst er af nyere dato.

Læs mere om Nivå Kirke.

Læg mærke til, at kirken vender nord-syd, ikke øst-vest som normalt Det skyldes et ønske om at få solens stråler til at falde ind gennem glasmosaikkerne i apsis.

Ad kirkens tilkørselsvej mod nord kommer man til Møllebakken lige på den anden side af Møllevej. Højen har fået sit navn, fordi den stod en vindmølle, som brændte i julen 1902. I flere år har medlemmer af Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling slået hø på Møllebakken, så plantevæksten i dag er præget af planter, som trives godt på den sandede bund. Området nordøst for højen og ned mod åen afgræsses i dag af får, som ejes og passes af en lokal forening, Nivå Fåreavlerforening.

Møllebakken nord for Nivå Kirke set mod vest

Nive Mølle

Fra Møllebakken fortsætter vi mod øst ad Møllevej til Nive Mølle, hvor der helt tilbage fra 1300-tallet nævnes en vandmølle, som udnyttede strømmen i Usserød Å. De nuværende bygninger stammer fra 1890'erne, hvor der også var bageri tilknyttet møllen. Siden har bygningerne været anvendt til forskellige erhvervsmæssige formål, bl.a. har der været flisefabrik.

Nive Mølle

Kort neden for møllen løber Usserød Å ud i Nivåen, der giver navn til hele åsystemet.
Efter sammenløbet fortsætter åen et par kilometer til udløbet i Øresund under navnet Nive Å.
En bro fører over åsystemet umiddelbart før sammenløbet. Man kommer ud til den ved at gå øst om Nive Mølles bygninger.

Tæt ved Nive Mølle løber Nive Å og Usserød Å sammen

Stenalderbopladserne i Nivå

Fortsæt fra Nive Mølle mod øst ad Møllevej under jernbanen til en lille holdeplads på sydsiden af vejen. Her er opsat tavler, der fortæller om den bedst undersøgte af de over 20 stenalderbopladser, som i jægerstenalderen lå ved det, der dengang var en lavvandet fjord. Denne boplads lå på en lille ø, hvor der er fundet velbevarede spor af fire småhuse og flere grave.

Læs mere om stenalderbopladserne i Nivå


Den lave skrænt bag bopladsen er dannet, da stenalderhavets bølger gnavede sig ind på kysten for 6000-8000 år siden. Lige siden isen smeltede bort fra Danmark, har landet hævet sig, befriet fra vægten af de store ismasser, En kraftig tilførsel af smeltevand til verdenshavet omkring dette tidspunkt fik alligevel havniveauet til at stige, så de laveste af nutidens landområder kom til at ligge under vand.  Landhævningen fortsatte imidlertid, og de vanddækkede områder blev igen tørt land.

Orienteringsskilte ved stenalderbopladserne

Den lave kystskrænt mellem kystbanen og Gl. Strandvej ved stenalderbopladserne

Nivaagaard Malerisamling

Fortsæt mod øst ad Møllevej til Gammel Strandvej og videre mod nord til Nivaagaard med Nivaagaards Malerisamling og park. Malerisamlingen, som blev grundlagt af Johannes Hage, har en fornem permanent samling af værker fra renæssance, barok og dansk guldalder, bl.a. Danmarks eneste med sikkerhed ægte Rembrandt, og hyppige særudstillinger. Også Nivaagaards park med mange hundrede rhododendronbuske, der blomstrer i maj og juni, er åben for offentligheden.

Læs mere om Nivaagaard

Nivågaard Malerisamling set mod øst

Gamle Nivå

Fortsætter man videre mod nord ad Gammel Strandvej, passerer man på venstre hånd lige inden broen over Nivåen en lille gulstensbygning med tegltag. Det er det gamle sprøjtehus, der blev opført til opbevaring af byens brandsprøjte efter Nivaagaards brand i 1879.  Restaureringen af Sprøjtehuset blev belønnet med den daværende Karlebo Kommunes bygningspris.
Fortsæt mod nord over Nivåen. Skråt til venstre ligger Kalvehaven, ”Nivås bypark”, hvor Nivå Musiklaug hver sommer arrangerer Nivå Musikfestival med lokale og udenbys musikere. Ved Kalvehaven ligger Teaterhuset, hvor både Musiklauget og Nivå Amatør Teater afholder arrangementer med offentlig adgang.

Parti fra Gamle Nivå
Det gamle sprøjtehus i det gamle Niva

Nivaagaards teglværk

Drej til højre ad første vej, Teglværksvej, og fortsæt mod øst til Nivaagaards Teglværk. Der har i århundreder været produktion af tegl på flere teglværker på Nivå-egnen, men ringovnen med den store skorsten, der i dag må betegnes som Nivås vartegn, var et markant teknologisk  fremskridt, da den stod færdig i 1870. Ringovns-konstruktionen, der var patenteret af den tyske opfinder Friedrich Hoffmann, gjorde det muligt at producere tegl kontinuerligt og dermed langt mere effektivt og billigere. Det var konsul Alfred Hage, der lod ringovnen opføre, og da han døde i 1872, overtog sønnen, Johannes Hage, virksomheden. Indtægterne fra teglværket var grundlaget for Johannes Hages mæcen-virksomhed i Nivå. Ringovnen var i drift til 1967. Den er ikke permanent åben, men besøg kan arrangeres, og den er åben i forbindelse med ferier og helligdage.

Læs mere om Nivaagaards Teglværk

Ringovnen i Nivå

Fra Ringovnen fører en sti over Nivåen mod Strandvejen. Fra træbroen over åen kan man være heldig at se isfugl, som yngler i Nivå-området.
Den sidder ofte på grene ud over åen, men det kræver tålmodighed og ro at se den.
Isfuglen er sky og flygter typisk, hvis den mærker uro.

Lidt vest for broen ses nogle betonfundamenter. Det er rester af den smalsporsbane, hvor mursten fra teglværket blev kørt ud til en mole i Øresund, hvorfra de blev udskibet.

Resterne af betonfundamentet til broen der førte smalsporsbanen over Nive Å

Tangen ud til den gamle galejhavn
 
Molen er i dag en delvis bevokset tange, der udgør centrum i fuglereservatet Nivå Bugt Strandenge, som blev oprettet i 2008 i et samarbejde mellem Den Hageske Stiftelse og Fugleværnsfonden. Følg stien ud til Strandvejen. Ved cykelstativerne øst for vejen begynder en ca. 200 meter lang sti i form af en allé af slåen, tjørn og havtorn, som fører ud til fugletårnet. hvorfra man kan overskue hele Nivå Bugt. Er du på cykel, så sæt din cykel her.

Stien ud til Tangen

Fugleværnfondens fugletårn

Tangen med alle fuglene

Læs om områdets geologi.

Fra fuglereservatet følges Strandvejen mod nord. Her passerer man først på venstre side lidt inde i land og senere, på højre side ligge før havnen, nogle af de gamle lergrave, som præger området og vidner om, hvor meget teglværksindustrien har præget egnen.

I lyskrydset ligger til højre Nivå Strandpark med Nivå Havn, restauranter og fritidsaktiviteter som lystbådehavn, roklub og vinterbadning.
Selve havnen er også delvis en gammel lergrav ligesom søen nord for havnen

Parti fra Strandvejen mod Nivå Havn
Svanesøen set fra badestranden ved Nivå Havn
Nivå Havn

Følg Gammel Strandvej over for Nivå Strandpark rundt i svinget til en sidevej på højre side, Sølyst Alle.
Den store skorsten til venstre stammer fra et andet af de nu lukkede teglværker, Sølyst Teglværk.

Fra Sølyst Alle går der et lille stykke inde en sti mod syd, som følger linjeføringen til en anden gammelt smalsporsbane fra Sølyst til stationen.
Også her passerer man både til højre og til venstre gamle lergrave, der nu er søer.

Resterne af Sølyst Teglværk.
Den store skorsten samt et hjørne af den gamle forvalterbolig
Stien hvor det gamle smalsporsbane fra Sølyst til Nivå Station gik

Nivå Station er opført i forbindelse med åbningen af Kystbanens forlængelse fra Klampenborg til Helsingør i 1897.
En væsentlig begrundelse for at anlægge en station i Nivå har utvivlsomt været transporten af produkter fra områdets teglværker.
Det kan forklare den store, brostensbelagte forplads, der er velegnet til omlastning af tungt gods.
Stationsbygningen er præget af den tids meget yndede nationalromatiske stil, hvilket også gælder andre bygninger i området, der er opført som boliger for jernbanes ansatte.

Den store, brostensbelagte forplads ved Nivå Station
Nivå Station

I stedet for at følge stien fra Sølyst til Nivå Station  kan man fortsætte lige ud ad Sølyst Alle, forbi campingpladsen og under jernbanen op til Islandshøj, som er det højeste punkt i området med god udsigt.

Islandshøj nord for Nivåcentret

For at komme tilbage til udgangspunktet kan man fra stationen fortsætte mod syd langs jernbanen, først på østsiden ad Niverødvej, derefter gennem viadukten under banen og videre på vestsiden til lige før man krydser Nivåen.
En grussti til højre fører her mod vest langs med åen. Stien er en del af Langstrupstien, der går fra Fredensborg Station til Tangen..
Læs om Langstrupstien ved at klikke her.

Fra Islandshøj kan man nå den samme grussti ved at følge gang- og cykelstien mod syd, under Nivåvej til Nivå Center.
Fra centeret fortsætter stien i en stor bue vest om idrætshallen og byparken, krydser Niverødvej og fortsætter ned til den samme grussti langs med åen.
Nogle hundrede meter mod vest skærer denne en anden sti, som mod syd fører op til udgangspunktet for turen, Nivå Kirke.

Jernbanebroen over Nivåen set fra kystbanestien
Langstrupstien nord for Nivåen