Vore fire store fredninger

• strandengene, ådalene og bakkelandet mellem Nivå og Kokkedal;
• det bakkede herregårdslandskab nord for Humlebæk.
• dele af syd- og østsiden af Esrum Sø fra Fredensborg i syd til søens nordende;
• landskabet omkring landsbyen Kirkelte;

Disse fire større fredninger i Fredensborg Kommune - omtalt nedenfor - spiller en vigtig rolle for sikring af naturen for eftertiden. Desuden findes der en række mindre fredninger.
DN Fredensborg har i 2015 udgivet fire foldere om disse fire fredninger.
Folderne er tilgængelige her på DN Fredensborgs hjemmeside og i trykt form på kommunens biblioteker.
Du kan finde links til de enkelte foldere under beskrivelsen af de enkelte fredninger her på siden.

I 1984 foreslog DN, at den grønne kile mellem Kokkedal og Nivå blev fredet. Området var under pres i form af ønsker om yderligere bebyggelse og et nyt idrætsanlæg. Fredningen blev gennemført i 1990 for – som der står i fredningsbestemmelserne – at bevare de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at fastholde offentlighedens ret til færdsel.
Fredningen omfatter bakkerne, lergravssøerne, Nivådalen, Usserød Ådal og ikke mindst Øresundskysten med de lave strandenge. Strandengene er de eneste af deres art langs Øresundskysten nord for København. Området var kommet under pres på grund af bysamfundenes kraftige vækst op gennem 1970’erne.
Fredningen skal bevare de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier samt sikre, at offentligheden kan færdes på de mange stier, der fører gennem området. På toppen af de store bakkedrag syd for Nivå, er der en storslået udsigt over den nordlige del af Øresund.

Læs mere her.
Hent vores folder om Nivåfredningen her.

Navnet Humlebæk nævnes første gang i 1523. Fiskerlejet opstod omkring en naturhavn ved Humlebækkens udløb i Øresund. Her var husene oprindeligt placeret, men de fleste blev flyttet mod nord, da der skulle bygges en egentlig havn i 1810.
Fredningerne omfatter det idylliske Humlebæk Fiskerleje og det skovrige herregårdslandskab mellem Humlebæk og Espergærde, kaldet Kelleris-kilen.
Humlebæk Fiskerleje blev fredet i 1943 for at bevare det værdifulde kulturmiljø. Kelleris-kilen blev fredet i 2008. Ifølge fredningsbestemmelserne skal de betydelige landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier bevares og forbedres og ikke bebygges. De smukke udsigter skal sikres, og det samme gælder mulighederne for offentlighedens adgang.
Kelleris-kilen er området mellem bebyggelserne i Humlebæk og Espergærde. Det er et bakket og skovrigt herregårdslandskab omkring det tidligere Krogerup Gods. Fra bakkerne er der flere steder smukke udsigter ud over Øresund. .Kellerisfredningen har sikret herregårdsmarkerne omkring Krogerup og udsigten mod Holmeskovs, Kirkeskovs og Kalvehaves prægtige skovbryn.
Sydøst for gården står to store, gamle egetræer – et yndet fotografisk motiv. Og langs Krogerupvej ned til Strandvejen er plantet en allé af japanske kirsebærtræer, der blomstrer smukt i foråret.

Læs mere her.
Hent vores folder om fredningerne omkring Humlebæk her.

Fredningerne omfatter det storbakkede landskab øst for Esrum Sø med de enestående udsigter ud over søen med Gribskov som baggrund og desuden flre mindre områder omkring dn sydlige del af søen. Fredningerne er gennemfør i etaper gennem de sidste 80 år.. 
Sydligst i Esrum Sø ligger Møllekrogen, navngivet efter den gamle vandmølle ved Stenholt. Fra et fugletårn er der en fin udsigt over det værdifulde naturområde.
Midtvejs mellem Møllekrogen og Sørup er der to ældre fredninger, der skulle sikre udsigten over søen fra Hillerødvejen. Men i dag er udsigten væk, skjult bag træer.
Bortset fra to små fredninger i Sørup – den ene omkring den idylliske Sørup Havn samt et lille fredet areal neden for arkitekt Jørn Utzons Bakkehusene – skal vi nord for Fredensborg Slotspark for at finde endnu en fredning. Det er Dronningens Kovang, hvor fredningen sikrer udsigten fra Fredensborg Slot ned gennem Brede Allé til Esrum Sø.
Herfra og til kommunegrænsen og videre nordpå i Helsingør Kommune er søbredden fredet i et bælte med varierende bredde og fredningsbestemmelser, som er mest restriktive inden for en afstand af 100 meter fra søen.
DN arbejder med forslag til revidering og sammenlægning af eksisterende fredninger ved Esrum Sø. Hidtil har fredningen mest gået ud på, at udsigten over søen fra de veje, der forløber øst for søen, har skullet bevares. Men efterhånden er der vokset så mange træer op øst for søen, både på skrænterne mod søen og i de levende hegn, at udsigten kun få steder er bevaret, eksempelvis lige syd for Jonstrup. Fremover bør søudsigten fra den planlagte sti bevares og fra et antal steder, hvor udsigten fra vejene skal bevares i form af ”træfri kiler”, hvilket kræver en plejeplan. Der bør være forbud mod nåletræsbeplantninger i hele det fredede område og mod udsigtshæmmende afgrøder (energipil, juletræer) søværts stien.

Læs mere her.
Hent vores folder om fredningerne omkring Esrum Sø her.

I Kirkelte er vi oppe i højderne, i det mindste målt med den lokale, nordsjællandske målestok. Næsten 60 meter bliver det til. Kirkelte ligger på den nordsjællandske højderyg, der er skubbet op af istidens gletsjere under et fremstød fra nordøst for omkring 20.000 år siden.
I 1967 foreslog DN, at det åbne land omkring Kirkelte blev fredet. I årene forud var landsbyen blevet udbygget mod sydvest langs landevejen mod Hammersholt. Med anlæggelsen af Isterødvejen var der lagt op til et endnu større pres på det åbne land i det naturskønne område.
Fredningen fra 1972 forbyder ny bebyggelse bortset fra bygninger, der er nødvendige for landbrugsdrift. Af fredningsbestemmelserne fremgår blandt andet, at der – af hensyn til udsigten – ikke må plantes træer uden for de eksisterende haver. Overalt i det fredede område er der udsigt til smukke skovbryn i St. Dyrehave mod nord og i Kirkelte Hegn mod syd.
Den centrale del af den gamle Kirkelte landsby er ikke omfattet af fredningen. Det er de omliggende statsskove heller ikke. De er beskyttet af Skovloven.
Landsbyen er anlagt på en lav rygning mellem fugtige områder mod syd og nord. Landsbyen rummer interessante kulturspor, f.eks. sten- og jorddiger.
Fra landsbyen er der storslået udsigt mod øst hen over det bakkede landskab. I forgrunden ses Smidsbjerg, der med sine 68 meter er Fredensborg Kommunes højeste punkt. Og helt i det fjerne kan man i klart vejr skimte Skåne med Söderåsens skovklædte højder, næsten 50 km borte.
Omkring den gamle landsby ligger markerne. Mange bliver ikke dyrket, men ligger hen med vedvarende græs til glæde for køer, heste, og vilde planter og dyr.

Læs mere her.
Hent vores folder om Kirkeltefredningen her.