Vellykket, fordi vi nåede op på omkring 1200 kg, selv om det naturligvis havde været langt bedre, hvis der havde været mindre affald at samle ind. 

Vellykket, fordi så mange var med. Omkring 400, heraf ikke mindre end 200 skoleelever fra Kokkedal, der på den måde har lært, at affald er skadeligt for naturen og ikke bare forsvinder af sig selv.

Vellykket, fordi vi kan se, at den årlige affaldsmængde, der bliver indsamlet, er trods alt er faldende. Det kan skyldes mange ting, men der er næppe tvivl om, at der er sket en holdningsændring, og heldigvis for det.

Vellykket, fordi mange synes at det er rigtig godt, at der bliver samlet affald.

Og vellykket på grund af det sociale samvær efter indsamlingen, hvor man får talt sammen over en forfriskning.

DN Fredensborg vil gerne takke alle for deres store indsats også et stort tak til Årstiderne, der igen i år, var så venlige at sponsorere en masse dejlig økologisk frugt.