Af årsager vi ikke helt kunne gennemskue var der ud over en repræsentant fra hver af de to foreningen og turleder Gert Lusty, kun én enkelt deltager på turen, der viste sig at blive meget vellykket.

Fra mødestedet, Fredensborg Brandstation, kørte vi først ad veje og stier til Danstrup Hegn.
I Danstrup Hegn, mødte vi blandt andet stenrøser, en fægang (også kaldet en ”fægyde”) og et grævlingebo.
Vi besøgte også ”Rostgaards Sten” nær Ulvesøen, inden turen gik sydpå ad små veje til Højsager Mølle, hvor frokosten blev indtaget og hvor vi mødtes med formanden for Fredensborg Møllelaug. Han kunne fortælle os meget om møllen, der er midt i en større restaurering.
Derfra gik turen tilbage til brandstationen via Veksebo.

Herunder nogle fotos fra den fine tur, der i alt var på godt 17 km.

Nederst på siden kan du se et kort over turen.

Den første del af turen gik at Danstrupstien. Den viste sig ikke at være ret cykelvenlig
Vi nærmer os Danstrup by
Her har vi fundet et grævlingebo i Danstrup Hegn

Her passerer vi en gammel "Fægyde"

Vi kom også forbi Rostgaard-stenen i Danstrup Hegn

Her er vi kommet til Højsager Mølle som er midt en en langvarig restaurering. 

Det indvendige af møllen som den ser ud her i august 2018
Udsigten fra møllebakken
Kort over turen