Turen til Ven den 27. maj 2017
Lørdag den 27. maj var 23 personer på Ven. .Vi sejlede med båden Store Teisten fra Rungsted Havn kl. 9 og nåede Kyrkbacken tre kvarter senere.
Først så vi på istidsaflejringen i kystklinten, hvorefter vi under megen pusten nåede op på plateauet over klinten (se billedet). Vi nåede frem til den genetablerede, opstemmede sø, der skulle levere vandkraft til Tycho Brahes vandmølle. Her spiste vi frokost, hvorefter vi begav os til Uraniborg og Stjerneborg.
Som sidste punkt gik vi ned til Bäckviken, hvor vi gik om bord på den ventende Store Teisten (se billedet). Tilbage i Rungsted Havn lidt før kl. 17.
Som billederne også viser, var vejret helt i top