Turen til Hallands Väderö den 11. juni 2017
Sammen med lokalafdelingerne i Furesø Kommune og Gribskov Kommune havde vi arrangeret en til Hallands Väderö ud for Hallandsåsen i den nordlige del af Skåne søndag den 11. juni.Vi havde samlet en busfuld glade mennesker, der besøgte den meget spændende ø.
Det blev en meget vellykket tur i solfyldt varmt sommervejr. Vi oplevede den meget spændende natur, så en masse sæler, fugle og et væld af planter.
Blandt deltagerne var der flere eksperter indenfor forskellige felter, hvorved turen blev meget udbytterig.
Vi hørte om geologien, stenalderhavets strandlinjer med bopladser, middelalderens jagt og sildefiskeri, skibsforlis, botaniske finurligheder, halvgræssernes diversitet, fuglenes liv etc.
Vi planlægger at gentage turen om 2 år.
Herunder en række fotos fra den flotte tur.