Vi var 8 personer på denne tur, hvor vi kunne glæde os over det gode sommervejr.
Målrettet søgte vi efter karakterarterne nattergal, kærsanger og græshoppesanger i hver deres habitat: 1) mose med tæt buskads af gråpil, 2) mere åben mose med enkeltstående buske/småtræer og 3) helt åben mose med høje urter.
Vi fik hørt og set nattergalen meget fint.
Nyankomne kærsangere gav prøver på, hvad de havde hørt i Afrika.
Græshoppesangeren synger mest tidligt om morgenen eller i skumringen.
Vi kunne ikke registrere den, selvom jeg vidste, hvor der er et besat territorie.
Vilde æbler med fuldt udsprungne rosa-hvide blomster og 5-hannet pil i blomst krydrede vores morgensafari, mens nattergal og sangdrossel kunne høres for fuld kraft.

Fugle, hvis stemme vi hørte på turen:
 
Ringdue.
Gøg.
Jernspurv.
Gærdesmutte.
Nattergal.
Sangdrossel.
Solsort. Havesanger.
Munk.
Tornsanger.
Kærsanger.
Løvsanger.
Gransanger.
Musvit. Blåmejse.
Bogfinke.
Grønirisk.
Gulspurv.
 
Fugle, som vi fik set men ej hørt:
 
Skarv.
Musvåge.
Vibe.
Hættemåge.
Landsvale.
Krage.
Råge.
Allike.
Halemejse.
Rørspurv.
 
Fugle, som yngler meget almindeligt på vores turrute, men som vi ikke fik registreret:
 
Stor flagspætte.
Rødhals.
Gærdesanger.
Sortmejse.
Græshoppesanger.
 
Klokken 21.30-22.30 er nok bedste tidspunkt til at høre græshoppesangeren.