Mandag 9. juni var en strålende sommerdag, hvor over 20 personer mødte op til høslæt.
Den store overraskelse og glæde var deltagelse fra flere børnefamilier som var nye bekendtskaber for lokalafdelingen, men der var også andre interesserede der var nybegyndere med leen.
Formiddagen gik i stort omfang med til at undervise og assistere nybegynderne og i sær nogle friske unge drenge havde stort engagement og ikke mindst kræfter til at håndtere de ret store leer.
Selv de alle mindste kunne bruge dagen på at hygge sig i høet, med at lede efter edderkopper og blomster.
Der blev også gået til den fra de mere erfarne og med 2 gange høslæt her i foråret, er engen nu slået.
Der er nu talt 60 arter af karplanter, så der meget at glæde sig over for høslætlauget.
Vi håber at se mange deltagere også på efterårets høslæt den 30. august.

Herunder nogle billeder fra den meget vellykkede dag på Skovfogedengen.