Præmieoverrækkelse i forbindelse med efterårets fotokonkurrence
Efteråret 2011 afholdt DN Fredensborg en fotokonkurrence med temaet evighedstræer.I starten af 2012 kom afgørelsen, og den 8. februar var der præmieoverrækkelse i medborgerhuset Egedal I Kokkedal
Evighedstræer er vore gamle, store og særlige træer. De er smukke at se på og har måske også en spændende historie. Hertil kommer, at de er levested for fugle, flagermus, insekter og svampe. Og det er set fra vores synspunkt nok den vigtigste grund til at passe på dem.
Lokalafdelingens fotokonkurrence, der blev afholdt i andet halvår 2011 i anledning af Danmarks Naturfrednings-forenings 100 års jubilæum, havde fokus på disse værdifulde træer. Resultatet blev omkring 175 fine billeder af næsten lige så mange forskellige træer fra alle dele af kommunen.
Et dommerpanel udvalgte tyve billeder til præmiering, og den 8. februar afholdtes der fernicering og præmieuddeling i medborgerhuset Egedal i Kokkedal, hvor godt halvtreds personer var mødt frem for at være med og for at se de enkelte billeder, som var forstørret op i A3-størrelse og indrammet..
De 3 bedste billeder blev præmieret med præmier doneret af Canon Danmark, de næste 5 billeder blev præmieret med kurve med spændende indhold doneret af Årstiderne i Humlebæk, mens de sidste 12 fik præmier i form af 2 flasker vin til hver.
Ud over at Canon Danmark og Årstiderne i Humlebæk havde doneret præmer, var konkurrencen doneret af Fredensborg Kommune samt af Nordeas afdelinger i Humlebæk og Fredensborg
Se fotos fra ferniseringen samt de tre bedste fotos
Se de tyve bedste fotos
De tyve bedste billeder blev udstillet på Nivå Bibliotek frem til og med lørdag den 25. februar.