Botanikturen i Nivåbugten den 16. maj
Selv om vinden var kold, og de regntunge skyer hang lavt over os, var vi syv personer der havde trodset det kølige forårsvejr og var mødt op til den fjerde af forårets botanikture i NivåbugtenStrandengene er nu hvide af lægekokleare.
De lidt fugtige græssede/slåede enge er lyserøde af engkarse.
I de tørre græsmarker er mælkebøtterne begyndt at sætte frugt (fnok).
I læhegn og skovbryn lyser vilde æbler op med deres rosa knopper og rosa-hvide blomster.
Herunder en lille fotoreportage fra turen samt en oversigt over de planter vi fandt på den to timer lange tur.
På turen fik vi noteret, at vi fandt følgende blomstrende frøplanter:
Ranunkelfamilien: nyrebladet ranunkel, bidende ranunkel, lav ranunkel.
Bøgefamilien: almindelig eg (han- og hunrakler).
Elmefamilien: skærmelm (i frugt).
Birkefamilien: birk(hanrakler på jorden)
Nellikefamilien: fuglegræs, stor fladstjerne, dagpragtstjerne, alm. skovarve.
Syrefamilien: rødknæ (han- og hunplanter)
Violfamilien: kratviol, agerstedmoderblomst.
Valmuefamilien: svaleurt.
Korsblomstfamilien: gåsemad, løgkarse, raps (vinter), lægekokleare, hyrdetaske, skovkarse.
Kærnefrugtfamilien: æble.
Rosenfamilien: skovjordbær.
Stenfrugtfamilien: fuglekirsebær, hæg.
Skærmblomstfamilien: vild kørvel.
Storkenæbfamilien: liden storkenæb, stinkende storkenæb.
Rubladfamilien: skovforglemmigej.
Læbeblomstfamilien: korsknap, døvnælde.
Maskeblomstfamilien: markærenpris, glat ærenpris, storblomstret ærenpris.
Krapfamilien: skovmærke.
Hyldefamilien: druehyld, dunet gedeblad.
Kurvblomstfamilien: tusindfryd (bellis), mælkebøtte.
Sivfamilien: markfrytle.
Halvgræsfamilien: skovstar.
Arumfamilien: dansk ingefær.
Græsfamilien: engrævehale, vellugtende gulaks, miliegræs, lundrapgræs, hejre sp.
Liljefamilien: firblad, salomons segl.