Kl 10 hvor affaldsindsamlingen startede var der en tæt tåge på havnen i Nivå og i Humlebæk. Det var koldt og pålandsvind.
Omkring 11.30 begyndte det at regne - så grillede pølser blev der ikke noget af denne gang, til stor skuffelse for nogle af de ihærdige indsamlere.
Til trods for vejret og de få deltagere kom DN Fredensborg på forsiden af Frederiksborg amts avis med teksten "Regnen tog de grillede pølser"
Vi fandt ikke nogle specielle ting i år, men et mønster som afspejler folks vaner. Hundeposer med en knude på smidt ind til siden og mange små flsker (til gammel Dansk og bitter).
I alt fik vi indsamlet ca. 500 kg og havde 20 dåser med pant og 150 uden pant. Selv om der er pant på dåser, er det ikke altid de kan sælges idet stregkoden ofte er utydelig.
Heldigvis ser det uf d til at affaldsmængden i naturen  er for nedadgående, måske er årsagen den strenge vinter hvor folk ikke har være så meget ude, som hvis det var en mild vinter.

Inden starten på indsamlingen var der meget tåget og det blev det ved med at være.
Senere kom der regn.
Indsamlingen fra Jellerød Have.
Indsamlingen fra Nivå Havn. Her var der ca. 12-15 indsamlere
En lille fin bunke indsamlet og afleveret på Nivå havn.
Der var og nogle bunker på Strandvejen som blev hentet.