Mødet blev indledt med et 1 time foredrag på Power Point præsentation af direktøren for Nivaagaards Malerisamlings Direktør, Andrea Rygg Karberg om ”Naturen i Kunsten”. Herefter startede årsmødet.

Jørgen Nielsen, DN Hillerød, blev valgt til dirigent for årsmødet.
Han konstaterede at mødet var lovligt indkaldt og gav ordet til formanden Jens Søndergaard.

Herefter aflagde formanden Jens Søndergaard årsberetning med udgangspunkt i den omdelte årsberetning 2019 og med summering af de mange sager, projekter og arrangementer og fredningsforslaget for Esrum Søs omgivelser
Formanden blev suppleret af Niels Hald om formidlingsgruppens mange aktiviteter og Annemarie Løppenthin om arbejdet med naturkommune Fredensborg og det store møde på Krogerup Højskole.
Martin Knudsen berettede om dialog og høring om Visionsplan for Nivå Havn og Strandpark, og resurseperson Peter Milan Petersen berettede om Græstedgårdsprojektet og betænkeligheder ved udsåning
Se mere i den skriftlige årsberetning.
Efter årsberetningens fremlæggelse var der spørgsmål og debat med tilhørere. Det blev foreslået, at bestyrelsen følger op på planen om en telemast ved kanten af Lave Skov, som nogle mener vil skæmme landskabet. Der var også forslag om at følge op på kommunens behandling af græsrabatter.

Fire bestyrelsesmedlemmer var på valg: Nils Juhl Madsen, Poul Erik Højlund Nielsen, Rasmus Offersen og Jens Søndergaard. De blev alle genvalgt i en 3 årig periode ved fredsvalg. Der var ingen kandidater til post som suppleant i bestyrelsen og der er således stadigvæk ingen suppleanter i DN Fredensborg

Fromanden takkede bestyrelsen for en god indsats og stor synlighed i kommunen i 2019.
Formanden rettede også en tak til kommunen og lokale foreninger for godt samarbejde i 2019 og til DN Hillerød for at påtage sig dirigentrollen..

Der var ingen indkomne medlemsforslag.

Under eventuelt foreslog Carl Holten-Andersen at indstifte en pris ”Myreprisen” som tildeles for en kompetent og vedholdende indsats for Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg. Årets pris går til Niels Hald for projektet vedr. DN’s satsning om Naturkommuner og Fredensborg Kommunes oplæg til Grøn Politik. Et delresultat af projektet er 80 interesserede deltagere på mødet den 14. november på Krogerup Højskole, hvor der skete etablering af grupper, der arbejder med forskellige temaer frem til opfølgningsdagen på Krogerup Højskole den 3/5 2020.