Med den tidligere planteavlsstationen i Kelleris som udgangspunkt tog naturvejleder Martin Wiberg fra Naturstyrelsen de omkring 35 deltagere med på en tur til herregården Krogerup og de omkringliggende skove og fortalte bl.a. om herregårdens lange og spændende historie. Dernæst fortalte Odd Bakkengen om græsningslauget, mens Niels Hald fortalte om naturpleje i Kelleris-fredningen med udgangspunkt i kommunens plejeplan.