Nyhed

Fugletur til Vestamager

Beretning fra tur 1. november.

Søndag den 1. november var DN Fredensborg vært for en fugletur til Vestamager under ledelse af Arne Christensen fra bestyrelsen. Udbyttet var over al forventning. I strålende sol (det meste af tiden) så vi langt over 1000 gæs, mest bramgæs, men også grågæs og canadagæs. En kæmpe flok hjejler legede sort sol, og under den boltrede viberne sig. Dagens højdepunkt, i det mindste for de særligt interesseret, var en  nordamerikansk  vadefugl, en Lille Gulben, der var kommet på afveje og vimsede rundt i det lave vand inden for diget. Et værdifuldt naturområde så tæt ved Rådhuspladsen, det skal der værnes om!