Årsberetning for 2015

Danmarks Naturfredningsforening, afdelingen i Fredensborg Kommune

Bestyrelsens årsberetning 2015

1. Naturfredningsforeningens afdeling i Fredensborg Kommune. Naturfredningsforeningens medlemmer i Fredensborg Kommune valgte i november 2014 en bestyrelse på 15 medlemmer og desuden et antal suppleanter. Bestyrelsen konstituerede sig med Niels Hald som formand og Peter Milan Petersen som næstformand. Desuden udpegede bestyrelsen Palle Marcher som sekretær. Bestyrelsen har tilknyttet en række ressourcepersoner. Det er foreningsmedlemmer, der gerne vil gøre en indsats, uden at de behøver at deltage i det formelle bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsen med ressourcepersoner arrangerer ture og andre aktiviteter for foreningens medlemmer og bruger også meget tid på naturpleje. Men vigtigst er nok, at vi deltager i debatten om kommunens og regionens politik, når det drejer sig om emner af betydning for naturen og miljøet. Vi kommenterer forslag til lokalplaner mm. Vi følger grundigt med i myndighedernes afgørelser og holder i det hele taget et vågent øje med naturen og miljøet i kommunen. Vi søger helst dialog. Alligevel har det været nødvendigt en gang i mellem at udnytte vores ret til at klage over en afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. I 2015 har vi fået medhold i to af klagerne, mens en er blevet afvist.

Det følgende er et lille udpluk af det, som vi har beskæftiget os med i årets løb.

2. Stier. Stierne i det åbne land i Fredensborg Kommune er under pres. Stier og markveje nedlægges eller spærres, uden at der er givet tilladelse til det. I de sidste 50 år er vandreres, cyklisters og rytteres mulighed for at færdes i det åbne land uden at komme ud på stærkt trafikerede veje markant reduceret. Uge-Nyt har for nylig bragt en række eksempler. Vi prøver selv at holde øje med eventuelle stilukninger, men modtager også gerne henvendelser fra kommunens borgere. Vores repræsentant i kommunens Grønne Råd har været tovholder i en stigruppe, som har udarbejdet en rapport om stierne i kommunen og lavet et forslag til et sammenhængende stisystem, som hovedsageligt er baseret på eksisterende stier og markveje. Vigtigst er det at få lavet et kort over de eksisterende stier og markveje, få forbundet de større skove og få retableret en stiforbindelse på tværs af kommunen, fra Nivå i øst til Karlebo i vest. Endvidere skal der ske en tydelig skiltning af de stier og markveje, man må færdes på – hvor de fører hen, og hvor langt der er.

3. Langstrup Mose. Mosen er det største lavbundsområde i det nordøstlige Sjælland og potentielt et vigtigt naturområde af stor rekreativ værdi. Desværre ligger der fra gammel tid to flugtskydningsbaner i mosen, Asminderød-Grønholts og Karlebo Sogns Jagtforenings. Derudover har Nordsjællands Modelflyveklub en – indtil videre tidsbegrænset – landzonetilladelse til sine aktiviteter. Senest gav kommunen modelflyveklubben en landzonetilladelse til at bygge et nyt klubhus. Vi indbragte tilladelsen for Natur- og Miljøklagenævnet, som omgjorde den, idet den var i strid med bestemmelserne for hovedstadsområdet i Fingerplanen. Tilbage på klubbens bane står to ulovligt opførte bygninger, som kommunen vil tage stilling til i forbindelse med en eventuel forlængelse af klubbens landzonetilladelse. – Problemet med skydebanerne er, at de aldrig skulle have været placeret, hvor de nu ligger, men før i tiden var det almindeligt, at man lagde alt det, man ikke gad se eller høre på, ”nede i mosen”. Problemet forstørres af, at aktiviteterne på skydebanerne er blevet mangedoblet siden de blev anlagt. Karlebo Sogns landzonetilladelse er blevet fornyet, men vi har indbragt den for Natur- og Miljøklagenævnet med påstand om, at en landzonetilladelse til skydebanen ikke kan gives uafhængigt af en miljøgodkendelse, hvori også støj og forurening fra skydebanen tages i betragtning. Natur- og Miljøklagenævnet har endnu ikke taget stilling til vores anke. Asminderød-Grønholts jagtforening fik for år tilbage en landzonetilladelse til at udvide deres bane. Vi kunne påvise, at det pågældende areal aldrig var taget i brug som skydebane, og at landzonetilladelsen derfor ikke længere var gyldig. Men Natur- og Miljøklagenævnet bestemte, at det var tilstrækkeligt, at arealet havde været benyttet til ”skydebanerelaterede” aktiviteter, og at landzonetilladelsen stadig gjaldt. Nu må vi så se, hvordan miljøgodkendelsen af skydebanen falder ud.

4. Vandindvinding. Vi mener generelt, at det bør være i alles interesse, at der indvindes så lidt grundvand som muligt. Grundvandet er en begrænset ressource i Hovedstadsområdet, og det gælder om at gøre mindst mulig skade på vores natur – herunder ikke mindst moserne og engene – og om muligt at få mere vand i de engang så vandfyldte åer.

Vi har bl.a. kommenteret et forslag til kommuneplantillæg for vandindvinding ved Sjælsø, som Naturstyrelsen har sendt i høring. Vore bemærkninger går på, at selv om det generelle vandforbrug har været faldende igennem de sidste mange år, så opereres der med de samme indvindingsmængder som i den eksisterende tilladelse, hvilket indebærer en maksimal indvinding fra kildepladserne i Nivå-dalen og Langstrup Mose, der ligger henholdsvis 200% og 300% over den faktiske oppumpning i 2011. Det fremgår ikke af forslaget, at der er gjort forsøg på at mindske indvindingsmængderne.

5. Telemaster. Det bliver fra teleoperatørernes side stadig fremsat ønsker om nye telemaster. Og telemasterne skal være højere og højere, nu op til 36 meter, dels (går vi ud fra) for at for- øge rækkevidden af signalerne, dels for at skaffe plads til udstyr tilhørende flere operatører på samme mast. Det kan være vanskeligt for ikke-sagkyndige at vurdere argumenterne for etablering af den enkelte mast, og vi har derfor foreslået kommunen, at den udarbejder en "masteplan", som kan danne udgangspunkt for nye tilladelser. I Kommuneplanen har man taget første skridt, idet man har inddelt i kommunen i tre zoner, hvor der – som udgangspunkt – vil være hhv. gode, visse og ingen muligheder for at anbringe master. Desværre så vi, at kommunen ikke selv fulgte denne plan, da man gav tilladelse til anbringelsen af en 36 meter høj mast ved Strandvejen lige syd for Louisiana. En meget uheldig placering må man synes - særdeles synlig, også for de mange besøgende på museet.

6. Ressourcer. Vi ser med tilfredshed på de krav til isolering, som det nye byggereglement medfører. Herved vil energiforbruget til boligopvarmning blive bragt ned på et minimum, hvorved specielt anvendelsen af varmepumper bliver aktuel. Disse kan i fremtiden blive knyttet til et intelligent elforsyningssystem. Det er således vores ønske, at varmeforsyningen til nye boligkvarterer som Niverød Bakke i overvejende grad bliver baseret på varmepumper samt solenergi. Vi ser derimod med bekymring på anvendelse af importeret affald i affaldsforbrændingsanlæggene samt konvertering af naturgasfyrede kraftvarmeværker til biomasse (træflis, træpiller) -baserede anlæg. Mangel på affald som følge af en bedre affaldssortering kompenseres ved at afbrænde træflis. En meget stor del af den biomasse som anvendes på kraftvarmeværkerne er importeret. Vi frygter, at biomasse internationalt bliver en efterspurgt ressource, og at der derfor vil opstå et pres for at dyrke biomasse herhjemme. Dette vil lægge et stort pres på vore skove og naturressourcer i øvrigt.

7. Naturpleje. Fredensborg Høslætlaug, som blev stiftet af DN Fredensborg i 2009, og som især koncentrerer sin indsats omkring Skovfogedengen i Grønholtvang mellem Fredensborg og Grønholt, har haft sin 7. sæson. Plantedækket er blevet mere lysåbent og artsrigt. Kærstaren er stærkt på retur, mens lysesiv tager voldsomt til. Gennem årene er der fundet ikke mindre end 78 forskellige plantearter. På grund af en kold og våd forsommer var der i år desværre ingen orkidéer, helt usædvanligt. Forhåbentlig ser vi dem igen til næste år. Der var lidt færre deltagere end tidligere til årets to høslæt, dog tiltrækker de interesserede også fra Københavnsområdet samt nogle store drenge, der synes, at det at have en skarp le i hånden er ret sejt. Naturplejen på Skovfogedengen er i øvrigt omtalt i Naturstyrelsen nye netbaserede guide om Grønholtvang: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/groenholt-vang/aktiviteter.

DN Fredensborg har igen i år været engageret i naturplejen af det areal, som Kelleris Græsningslaug har fået stillet til rådighed af Naturstyrelsen lidt uden for Humlebæk. Endelig skal det nævnes, at et af vores bestyrelsesmedlemmer også i 2015 har ydet en betydelig indsats i naturplejen på en række af kommunens arealer, bl.a. ved Højsager Mølle

DN Fredensborg fik i juni en bevilling fra Friluftsrådet til naturplejeaktiviteter i Grønholtvang. Bevillingen skal udnyttes til at mobilisere nye medlemmer Vi arbejder også på at finde nye, egnede høslæt-arealer i kommunen.

8. Ture og andre arrangementer. Formidling af afdelingens arbejde og holdninger sker i høj grad gennem de ture, som vi arrangerer for vores medlemmer og for alle andre interesserede – ofte i samarbejde med andre DN-afdelinger eller andre foreninger. Desuden fortæller vi om vores mærkesager og uddeler foldere og andet skriftligt materiale i forbindelse med andre arrangementer rundt omkring i kommunen.

2015 bød på mange af de traditionelle aktiviteter med fokus på fugle, svampe, naturpleje og geologi samt cykeltur med cyklistforbundet. I marts arrangerede vi sammen med Agenda-21 foreningen i Fredensborg et velbesøgt møde om madspild på Fredensborg Bibliotek. Vi var også repræsenteret ved i Byfesten i Kokkedal, hvor dyrene i søen neden for Egedal – formidlet af en biolog fra Statens Naturhistoriske Museum – vakte stor interesse, ved Høstmarkedet på Krogerup, ved Slotsmarkedet i Fredensborg, hvor et demonstrations-bistade var meget populært og endelig i forbindelse med Sundhedsugen i Kokkedal.

2015 var også et valgår. I slutningen af maj arrangerede vi i samarbejde med Agenda 21- foreningen et vellykket vælgermøde om ”grøn politik”. Næsten alle partier var repræsenteret af en af deres lokale folketingskandidater. Mødet var tilrettelagt således, at der var god tid til samtaler mellem de enkelte borgere og politikerne, man kunne nå at gå i dybde.

Sammenlagt har vi haft 300 deltagere på vores egne ture, og vi har været i kontakt med langt flere i forbindelse med de øvrige, større arrangementer.

9. Fredningsfoldere. Sidst på året har vi fået udgivet fire foldere, der beskriver de fredede områder omkring henholdsvis Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kirkelte. Foruden beskrivelserne indeholder folderne kort over de respektive fredninger med udpegning af de mest spændende lokaliteter.

10. Hjemmeside, nyhedsbreve og Facebook. På lokalafdelingens hjemmeside kan man finde informationer om det lokale afdelingsarbejde, herunder de bemærkninger og kommentarer afdelingen er kommet med i forbindelse med høring af forslag til lokalplaner og andre planer. Desuden kan man finde oplysninger om de mange arrangementer, som lokalafdelingen afholder, herunder fotoreportager fra arrangementer, der allerede er løbet af stablen.

Vi udsender elektroniske nyhedsbreve til de medlemmer o.a., som har tilmeldt sig ordningen. Skifter man mailadresse, skal man selv huske at afmelde sig. Der er en afmeldingsknap forneden i alle nyhedsbreve. Derefter skal man tilmelde sig med den nye mailadresse, hvis man fortsat ønsker at modtage nyhedsbrevene. Der er en tilmeldingsknap på forsiden af vores hjemmeside.

I foråret 2015 oprettede vi en side på Facebook. Her kan man følge os og blandt andet finde omtale af kommende og afholdte ture og arrangementer. Man kan også selv komme med indlæg.
Adressen er www.facebook.com/DanmarksNaturfredningsforeningFredensborg.
Er man allerede på Facebook kan man også finde os ved at skrive dn fredensborg i søgefeltet.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen DN Fredensborg