Med kommunesammenlægningerne fulgte nye opgaver. Til kommunesammenlægningen havde amterne (og hos os Hoved-stadens Udviklingsråd) været de centrale myndigheder på natur-, miljø- og planområdet og havde bl.a. haft ansvar for udarbejdelsen af regionplaner og for beskyttelsen af vores naturområder. Nu gik de fleste af disse opgaver over til kommunerne, der bl.a. fik hovedansvaret for den fysiske planlægning, ikke alene som indtil kommunalreformen i byområderne, men også i det åbne land. Kommunerne kom også til at administrere Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinier (bortset fra strandbeskyttelseslinien, hvor staten bliev myndighed) og beskyttede naturtyper som søer, moser, enge og overdrev. 

Det var ikke alene kommunerne, der blev lagt sammen ved årsskiftet 2006/2007, det blev også de lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening. Naturfredningsforeningen ønskede at leve op til den nye opgavefordeling og bad de nye afdelinger om at udarbejde forslag til naturplaner for de nye kommuner. Udgangspunktet var det store bogværk "Fremtidens Natur i Danmark", som foreningen udgav i 2004. Her blev der stillet forslag om skabelse af et landsomfattende netværk af naturområder. Et sådant netværk var nødvendigt, hvis det skulle lykkes at stoppe forarmningen af den danske natur og vende udviklingen, så danskerne kunne få mere natur, end de havde haft.

I hæftet "Fremtidens Natur i Fredensborg Kommune", som vi udarbejdede umiddelbart efter kommunalreformen, stillede vi forslag om, hvorledes denne vision kunne udmøntes lokalt. Blandt andet burde der - på frivillig basis - etableres dyrkningsfrie zoner uden jordbehandling, gødskning og anvendelse af bekæmpelsesmidler, så der kunne skabes mulighed for spredning af planter og dyr. Vi foreslog også, at Langstrup og Lønholt moser, der lå centralt i den nye kommune, skulle retableres som de værdifulde naturområder, de engang havde været.  "Fremtidens Natur i Fredensborg Kommune" kan downloades ved at klikke her.

Vi synes selv, at resultatet  den gang blev vellykket, men nu efter 10 år trænger det til at blive revideret, og det er vi i gang med. 1. udgave krævede meget arbejde, og det samme gælder 2. udgave, selv om en del naturligvis kan genbruges.