17 morgenfriske cyklister var mødt op ved Nivå Station da cykelturen, der var arrangeret i samarbejde med den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund, startede kl 9.30.

Første stop var en af de gamle lergravsøer nord for Nivå Station
Da vi nåede Strandvejen, stødte vi på nogle af de godt 2.600 hurtige Ironman-deltagere der cyklede igennem området som en del af dagens store Ironman-arrangement.
Lige nord for afkørslen fra Strandvejen mod Sletten fandt vi en lille, fredet naturperle helt ud mod Øresund.
Her er vi nået til Kaperhavnen tæt ved Humlebæk Havn, der oprindelig er anlagt som krigshavn.
Inden vi drejede op mod Krogerup kørte vi ad den idylliske vej langs kysten nord for Humlebæk Havn.
Historien om Krogerup fik vi også på vores tur.
Vest for Krogerup fandt vi køerne der passes af det nyoprettede Kelleris Græsningslaug
Turen gik videre, og her passerer vi det nye byudviklingsområde Humlebæk syd, hvor vi kunne glæde os over landskaberne og udsigterne, som de er i dag.
På vores vej tilbage mod Nivå passerede vi Dageløkke Skov, hvor vi blandt andet besøgte Svend Aukens Eg.
Inden vi igen fandt turens udgangspunkt, besteg vi Nivåhøj, hvor der er en fantastisk udsigt over blandt andet Øresund.
Efter ca 4½ time var vi tilbage hvor turen startede. Vi havde tilbagelagt cirka 18 km, og kom hjem med en masse nye indtryk og med en enighed om at det havde været en rigtig vellykket tur.

Her ses et kort over den kørte rute
Det samme kort, men kombineret med et satelitfoto