Botanikturen til Gammel Grønholt Vang i maj

På grund af det sene forår var skovbundsfloraen ikke så langt fremme, som man kunne have ønsket, men der var alligevel en del at se på. Foruden de mange hvide anemoner så vi bl.a. skovmærke, bingelurt, martsviol, korsknap, roset-springklap, håret frytle, skovsyre, vorterod og almindelig guldstjerne, samt hylster-guldstjerne, der er almindelig i Nordsjælland, men i øvrigt sjælden. Skovplanterne er enten sommergrønne og tilpasset til at kunne nøjes med de lave lysintensiteter på skovbunden om sommeren. Alternativt er arterne forårsgrønne og når at udvikles, blomstre og sætte frø, samt at samle oplagsnæring i jordstængler eller løg i den korte periode om foråret, inden træerne springer ud.

Mange skovplanters frø har myrespredning og spredes kun langsomt fra skov til skov eller fra gammel til ny skov – vi kunne ved selvsyn konstatere, at hvid anemone kun var nået et stykke ud i et stykke egeskov, som for ca. halvtreds år siden var blevet plantet uden for det gamle, oprindelige skovgærde. Skovbundsfloraen i den nyetablerede skov bestod mest af arter med dyrespredning, såsom feber-nellikerod, ribs og stikkelsbær, eller med vindspredning (forskellige arter af bregner).

En del af Gl. Grønholt Vang er udlagt til urørt skov, og noget af denne er karakteriseret ved forekomsten af meget store, gamle bøge- og egetræer. Tidligere var der også en del store elmetræer, men de døde af elmesygen. Nu er en ny generation af unge elmetræer på vej op.

Afslutningsvis aflagde vi et besøg på Skovfogedengen. Våde jorder varmes kun langsomt op om foråret, og plantedækket var da heller ikke så veludviklet som skovbundsvegetationen. Kær-star, som høslætlauget forsøger at holde i skak, var dog allerede ret langt fremme.
Peter Milan Petersen