De første fire deltagere stod på bussen i Nivå tidligt om morgenen, og de øvrige deltagere kom med fra Kokkedal, Hillerød, Frederikssund og Roskilde. Så var vi fuldtallige, 25 personer i alt. I strålende sol kørte vi mod Gedser, som vi nåede omkring kl. 10.30. Vi spildte naturligvis ikke tiden undervejs. Vores kyndige fugleguide, Uffe Fester, sørgede for, at vi ved ankomsten til færgelejet vidste om ikke alt, så dog næsten alt om de spændende traner. Med færgen kl. 11, hvor Uffe inviterede os op på soldækket for at observere havfugle.
Efter ankomsten til Rostock gik turen mod øst til den gamle by Barth, hvis største seværdighed nok er den middelalderlige teglstenskirke.

Foto: Niels Hald

Den besøgte vi  efter først med stort besvær at have fundet en parkeringsplads til bussen, og vi blev gæstfrit vist rundt af Christine Steigler. Derefter op i tårnet med milevid udsigt over det flade landskab, mod nord de lavvandede botn’er, hvor tranerne overnatter i fred for ræve og andre ubehagelige dyr.

Foto: Henrik Munch
Nogle slentrede derefter rundt i byen, mens vi andre benyttede lejligheden til at slappe af over en kop kaffe i kirkecafeen.

Fra Barth gik turen til byen Zingst på den smalle tange, som adskiller den lavvandede botn fra Østersøen. Først slog vi os ned ved den lille havn, hvorfra turistbådene sejler ud i botn’en. Vi holdt os nu på land og spejdede efter havørne og andre spændende fugle. 
Foto: Niels Hald

Derefter kørte vi lidt uden for byen og placerede os på et dige. Det var ved at blive aften, og tranerne vendte hjem. Først nogle få, men snart kom der mange. De dukkede op i det fjerne i store grupper – så langt borte, at de med det blotte øje nærmest så ud som en tåge. Men snart kunne man se de enkelte fugle. Den ene gruppe efter den anden i brede, bånd-agtige formationer. Og det blev ved – vi fik formentlig set mere end 10.000 traner den aften. Mange slog sig ned for natten ikke langt fra det sted, hvor vi befandt os.

Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch

Men vi skulle have aftensmad, og den indtog vi på vores hotel i Stralsund. Klokken var vel 22, da vi rejste os fra bordene.

Vejrudsigten var ikke alt for god, og det regnede da også, da vi kl. 6 næste morgenen stod på bussen foran vores hotel. Vi skulle se tranerne lette. Bussen stoppede i Bisdorf, og de sidste 2-3 km måtte vi gå til vores bestemmelsessted, et fugletårn i udkanten af en skov og med god udsigt ud over botn’en. Regnen var ophørt, månen skinnede, og snart kunne vi også glæde os over solopgangen. Traner samt en enkelt sølvhejre blev det også til. 

Foto: Niels Hald
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch

Tilbage til hotellet, hvor morgenmaden ventede og dernæst af sted igen, først til Günz, hvor tranerne gik rundt på marken, lokket til af store mængder af majskorn.

Foto: Niels Hald
Foto: Niels Hald
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch

Dernæst til tranecentret i Gross Mohrdorf, hvor vi så film, også om traner. Vi havde lidt ekstra tid og kørte tilbage til Günz. Så til hotellet i Stralsund, hvor vi spiste frokost, mens vi glædede os over udsigten fra restauranten ind over den gamle by

Foto: Niels Hald

Derefter en byvandring i Stralsund med en kyndig, svensktalende guide, 

Foto: Niels Hald
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch

inden vi igen skulle se på traner, denne gang på vej tilbage til deres sovesteder. I kileformede formationer eller i brede bånd kom de flyvende med den skyfri aftenhimmel som baggrund. Meget smukt. Igen sen aftensmad på hotellet.

Foto: Henrik Munch

Tredje dag lagde vi først ud kl. 8.30, ren luksus. Vi kørte over den store, nye bro til Rügen, hvor første stop var Nonnensee midt på øen. Vejret var skiftet, og vores fuglestudier blev afbrudt af en kraftig byge. Vi nåede dog på nært hold at se to havørne, der afpatruljerede søbredden. Herfra kørte vi til Königsstuhl med de høje kridtklinter, nogenlunde som på Møn. Nogle gik de 100 meter ned til stranden for at se på fugle og lede efter fossiler, andre blev i besøgscentret og så et lysbilledshow.

Foto: Niels Hald
Foto: Henrik Munch
Foto: Niels Hald

Arkona var næste stop. Som så mange steder i Tyskland, skal man parkere bilen eller bussen et par kilometer inden. Heldigvis kunne resten af vejen tilbagelægges med et lille Tivoli-tog, så denne gang slap vi for at gå. Her nær Rügens nordligste punkt tilbragte vi det meste af eftermiddagen og så blandt andet den gamle vold fra vendernes tid, de to fyrtårne og de store bunkers-anlæg.

Foto: Niels Hald
Foto: Henrik Munch
Foto: Henrik Munch

Sidste station var Hitlertidens kilometer-lange hotelkompleks ved Prora, der aldrig nåede at blive taget i brug som hotel, men kun som lazaret og senere som flygtningelejr. Nu er der en udstilling i en lille del af komplekset, men den kunne vi desværre ikke nå at se. Vi skulle nå færgen i Mukran og inden da et besøg i border-shoppen.

Foto: Niels Hald
Foto: Niels Hald

De fleste stod på dækket og så kridtklinterne glide langsomt forbi inden vi alle mødtes ved middagen.

Foto: Niels Hald

Vel ankommet til Sverige gjorde Uffe regnskabet op: 57 forskellige arter af fugle havde vi set i løbet af de tre dage.
Se listen her.
Videre over Øresundsbroen, og så var vi næsten hjemme.