Herunder kan ses en lille fotoreportage fra den meget vellykkede tur. 

Fra Nivå, Fredensborg, Hillerød og Frederikssund kørte turens 38 deltagere via Storebæltsbroen til Bøjden, hvor bus og passagerer kom ombord på færgen til Fynshav på Als
Als i let dis
Vi er kommet til Danfoss Universe. Den blå kube er parkens vartegn
Geyseren i den blå kube springer med nogle minutters mellemrum.

Fra Danfoss Universe kørte vi via Løgumkloster til Ballumhus Kro. Her mødte vi Søren Eller, der er DN-formand i Tønder. Han fulgte med os til Gotteskoog nogle få kilometer syd for grænsen og fortalte spændende undervejs.

Søren Eller fortæller
Og her er så den sorte sol med den lyse aftenstemning som baggrund. Søren Eller skønnede, at der den aften var omkring 500.000 stære i området.
Tilbage på Ballumhus Kro spiste vi middag til akkompagnement af Richard Ragnvald
Næste morgen lå tågen tæt. Fra Ballumhus kørte vi til Møgeltønder, hvor kirken kun lige akkurat kunne skimtes fra kirkegårdslågen
Inde i kirken beundrede vi den farverige udsmykning
Fra Møgeltønder gik turen via Tønder, hvor vi også gjorde ophold, til Vester Vedsted. Her ventede traktorbussen, der kørte os til Mandø.  Det er her bussen er fotograferet.
På vej til Mandø
Mandø by
Mandø bag digerne
Udsigten over de vidstrakte tidevandsflader vest for Mandø.
Det blev det sidste billede.
Efter en lang køretur nåede vi Nordsjælland omkring kl 20.