Til trods for aftenens og nattens vejr var der mødt 25 deltager op til Nattergaletur i Langstrup Mose.
Guiden, Uffe Fester,  startede med at fortælle lidt om de sangfugle vi kunne høre og evt se her i Langstrup mose.
Nattergalen var kommet lidt senere i år, i forhold til de foregående år. Årsagen kendes ikke. Nu var alle nattergale ankommet. Op til 4 - 5 syngende hanner kunne høres. På et af territorierne stod vi ca. 10 meter fra en syngende han. Det skal opleves.
Gøgen hørtes også en del.
Kærsangeren måtte, i følge Uffe, lige være ankommet, idet han ikke havde hørt den for 2-3 dage siden. Kærsangeren er også en af sidste trækfugle der kommer fra Afrika.
Tornsangeren med den karakteristiske sangflugt sås og hørtes flere steder.
Guldspurv og løvsanger var der også.
Bogfinken viste sig også.
Jernspurven sad i toppen af en gran og sang med sin sang i det høje toneleje.
Havesangeren var også en del af morgenkoret.
Noget der manglede var tårnfalk og musvåge. De sidste to hårde vintre vi har haft, har gået hårdt ud over tårnfalkebestanden. To vintre med meget sne, hvor musene, som tårnfalken lever af, kan skjule sig, har reduceret bestanden kraftigt. SFU men esta den i Sønderjylland har lidt samme skæbne. Første hårde vinter (2009-2010) reducerede bestanden af Slørugler med 95 procent.
Klimaet ændrer sig - det ved man!!. Så om 50 år er det spændende at se hvilke arter vi har i Langstrup Mose. Nattergalen er desværre en af dem vi må undvære. Så nyd den mens vi har den. Og inden Langstrup Mose ender som Langstrup forlystelsespark med fjernstyret fly, hundetræning, lerdue skydning, go-cart, udendørs motionscenter, Mountain Bike, stokcar, feltbane, tombola, diskotek og spejderlejr.
Det der tager få øjeblikke at ødelægge, kan tage årti'er at genskabe! - hvis vi er heldige!! 

Herunder nogle billeder fra årets nattergaletur.