Turen til Hallands Väderö den 26. december
Ret kold, men vejret til trod, blev det en herlig naturoplevelse da vi tog på tur til Hallands Väderö sidst i decemberAf forskellige årsager (for det meste vejret) meldte de tilmeldte DN’ere afbud efterhånden som tiden for afgangen nærmede sig. Det endte faktisk med, at kun to standhaftige DN’ere deltog, og selv om vejret var væsentligt barskere end det plejer at være, var det som sædvanlig en utrolig stor naturoplevelse at befinde sig på en lille klippe ø, som de fleste mest forbinder med sommer, sol og varme, midt om vinteren.
Der var trods alt omkring 60 ihærdige naturelskere (på nær os to DN´ere var alle svenskere), der trodsede vintervejret og den kraftige nordvestlige blæst (10–12 m/s).
Det var desværre temmelig sparsomt hvor mange fugle vi så. Det blev dog til en Havørn, et par Fjeldvåger, nogle Solsorte, Musvitter og en Snespurv. De meget store flokke af Kvækerfinker, vi tidligere har set på Hallands Väderö om vinteren 2. juledag syntes sikkert, at når sneen dækkede alle de rare bog i skovbunden, så kunne det også være lige meget, de var der i hvert fald ikke.
På grund af den kraftige nordvesten blæst og dønning, blev vi i år sejlet til ”Kobrüggan” ved Kapellshamn, og de fleste kom da både ud til fyret samt rundt om Sandhamn, inden vi sejlede retur til Torekov kl. 13:20
Alt i alt en herlig naturoplevelse, så må vi blot håbe, at vejret er lidt mildere næste år,
Herunder ses en lille billedreportage fra turen.