En af turens deltagere beskrev turen på følgende måde:

Turen startede kl 10 fra Jyllinge fiskerihavn. Vi var ialt 25 deltagere inkl. tre fra DN Fredensborg lokalafdelings bestyrelse og turguidenPelle Andersen-Harild.
Den oprindelige plan var at der kun var plads til 20 deltager, men da der var mange tilmeldinger (40 stk) fik vi det arrangeret sådan at man benyttede to både i stedet for én.
Vejret så ikke for godt ud, men der var lovet sol med få skyer om eftermiddagen.

10 min efter at vi havde lagt fra ved Jyllinge fiskerihavn begyndte det at regne voldsomt, paraplyerne kom op men en del af os blev alligevel våde.
Efter 10-15 min holdt op med at regne. Turen far Jyllinge til Edkildsø tog ca 50 min. idet vi skulle nord om nogle små øer.
Vejret klarede op så da vi gik i land på Eskildsø var det fint solskin.

Vi startede ved mindestenen for grundlæggeren af DN. Herefter gik turen videre ad den sti som man skal holde sig til idet øen er fredet.
Frokosten blev indtaget på en bakke med udsigt ud over Roskilde Domkirke og søen med masser af ænder og gæs.
En fiskeørn blev set da vi sad og spiste frokost.

Endvidere så vi bl.a rørspurve, strandskader, klyder, rødben, viber, toppet lappedykker, engpiber, gul vipstjert og musvåge  
Vi sluttede ved det gamle kloster og sejlede hjemad igen ved 14.30 tiden.
 
Herunder ses nogle billeder fra den flotte tur.