Danmarks Naturfredningsforening fyldte 100 år i 2011.
I Fredensborgafdelingen valgte vi i den anledning at udskrive en fotokonkurrence, hvor temaet og motivet var kommunens gamle smukke træer. De trækker spor tilbage til foreningens start, og de er vigtige for både natur og mennesker.
Alle fotos til konkurrencen skulle indsendes elektronisk til afdelingens hjemmeside.
Der kunne indleveres op til fire fotos fra hver deltager. De skulle være i så god en opløsning, at de kunne printes i formatet 30x40 centimeter.
De 20 bedste fotos fik præmier fra Canon Danmark (1-3), Årstiderne (4-8) og DN (9-20) og blev vist på kommunens fire biblioteker.

Herunder ses de tre bedste billeder i konkurrencen